Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

De skønneste designs. Bestil vores kollektion
Kontakt
Favoritter

Fra pæoner til georginer: Hvor længe bør min blomster holde sig friske?

2018-07-31

Alle blomstertyper er smukke og unikke. Og hver eneste variant har brug for specifik – og nogle gange lidt ekstra kærlig – pleje. Det gælder især om sommeren, når naturen påvirker ting som friskhed og holdbarhed.

Vores mission er simpel: Vi leverer friske, designlækre buketter direkte fra marken, som spreder glæde i godt 10 dage – og længere endnu, hvis du giver dem den helt rigtige pleje! Her får du et par tips fra vores egen husekspert og blomsterstylist, Anton, så du ved, hvad de mest sarte skønheder i din buket har brug for af kærlig pleje.

Fra gård til hoveddør

Hver eneste blomst i en bloomon-buket er nøje håndplukket hos vores lokale avlere. Herefter håndbindes blomsterne med kærlighed og sendes til dig med et smil.

Ding dong, nu er det tid til den sjoveste del af legen: At arrangere og passe godt på din buket. Det kræver kun lidt få Tips og Tricks at få selv de meste sarte skønheder til at se vidunderlige ud og holde sig friske længere i vasen.

Solsikke

Med deres lysende kronblade er solsikker rent bogstaveligt som at lukke solen indenfor. Deres store frøholdige blomsterhoveder er tunge og sensitive over for temperaturskift, og samtidig har solsikker en tendens til at hænge med hovedet. Det kan du imødegå ved at udskifte vandet i vasen og snitte stilken til i en skarp vinkel hver tredje dag.

Vaseliv

: 7-8 dage

ProTip

: Der fordamper en stor mængde fugt fra solsikkens blade. Når du fjerner dem, sikrer du vigtig fugt til dine solsikker, som holdes friske og struttende.

Georginer

Georginer fås i mange farver, varianter og størrelser – og er en af bloomons absolutte darlings! Vidste du, at vildtvoksende georginer kan blive op til to meter høje i deres hjemland Mexico?

Georginernes stilke tørrer hurtigt ud. Så kom blomsten i vasen som det første, når du arrangerer din buket. Husk forinden at snitte stilken til i et skarpt skråsnit.

Vaseliv

: 7-9 dage

ProTip

: Georginer er bakteriefølsomme. Tilsæt en dråbe klorin i vandet for at stoppe bakterievæksten.

Pæoner

Med sine pjuskede kronblade og charmerende farver, der oser af femininitet, skiller pæonen sig ud i ethvert arrangement. Deres skønhed er flygtig – pæonsæsonen er kort og desværre også deres liv i vasen.

Pæoner er hypersensitive over for lys og varme: Jo varmere og lysere, det er, jo hurtigere springer de ud. Prøv at skære stilken kort til, så vandet ikke skal rejse så langt for at give næring til blomsten. Skørt, men det virker.

Vaseliv

: 5 dage. Mindre i trykkende vejr. (Hjerteskærende, vi ved det godt).

ProTip

: Hjælp dine pæoner til at holde længere ved at udsætte blomstringsprocessen. Flyt dem til et køligt, mørkt værelse om natten.

Fresier

Er der mon nogen andre blomster, der dufter lige så sødt som fresier? Sikkert ikke. Og med sin blomsterkam af sarte, duftende blomster er den en favorit hos alle insekter – og også vores yndlings.

Din fresie ankommer hos dig i knop og klar til at springe ud. Du kan opmuntre dens blomstring ved at tilsætte posen med blomstermad fra starten.

Vaseliv

: 8 dage

ProTip

: Blomstermad indeholder glukose, som hjælper blomsterne til at springe ud, når de lander. Du skal ikke lad dig friste til at bruge almindeligt sukker i stedet for blomstermad – så visner dine fresier alt for hurtigt.

Invitér sommeren indenfor og lad dig indhylle i bloomons særlige vibes med RESORT: