Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

De skønneste designs. Bestil vores kollektion
Kontakt
Favoritter

3 basale tips, der gør dine blomster forårsklar

2021-03-08

Nu hvor solen skinner ind i stuerne, fortjener dine blomster lidt mere opmærksomhed. Her genopfrisker vi din hukommelse med 3 essentielle plejetips, der kan holde liv i dine blomster endnu længere.

1. Undgå bakterievækst med en skinnende ren vase

Bakterier i vasen er katastrofalt for dine blomster. Hvis de tager overhånd, visner dine blomster hurtigere. Desværre kan bakterievækst ikke undgås, især ikke nu med stigende temperaturer. Men du kan forsinke processen. Er du i gang med forårsrengøringen? Så giv også vaserne en ordentlig omgang med skrubbesvampen, før du stiller blomsterne i vasen. Vi viser dig gerne, hvordan du kan rense din vase på en bæredygtig måde

2. Stil ikke vasen i direkte sol

Selv om det måske ikke virker så varmt udenfor, kan forårssolen virkelig varme hjemmet godt op. Det er selvfølgelig dejligt at lukke den nye sæson ind i huset, men dine blomster er ikke helt så glade. Direkte sollys kan brænde kronbladene. Det perfekte spot til din vase? Et sted med en konstant temperatur, helst i skyggen.

3. Kontrollér vandstanden i vasen

Om foråret har du måske stadig tændt for radiatoren, og da solen samtidig varmer stuen op, bliver luften meget tør, så vandet i vasen hurtigere fordamper. Desuden er der visse blomstertyper som fx tulipaner, der suger meget vand til sig. Derfor er det en god idé at tjekke blomsternes tilstand dagligt. Står de stadig ret op og har vand nok? Fyld vasen med koldt vand fra hanen og rengør den ved samme lejlighed for at forhindre bakterier i at angribe stilkene. Giv dem et lille skråsnit før du igen stiller dem tilbage i den rene vase.