Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

Kontakt
Favoritter

Flower power: Inspiration til dit sommerbord

2021-06-02

 

Så er det igen den tid på året, hvor de lyse, milde sommeraftener inviterer til at samles om langbordet. Naturligvis smukt dækket med sommerligt service og dekoreret med sæsonens dejligste blomster og buketter. Her får du lidt inspiration til dit sommerbord.

Sæt farver på din sommer

Om det er morgenmad på altanen, et langbord i haven eller en picnic i parken er én ting sikker: Sommeren kræver farver på bordet! Vores Style Director, Ferdinand, har et råd: ”Uanset hvilken farvepalette du vælger, skal du gå efter toner, der emmer af sommerstemning. Selv har vi valgt de fineste sorbetnuancer i fersken og lysegul. Med delikate accenter i lilla, som giver hele udtrykket et sødt og sommerligt twist – lidt den samme følelse man får med en mocktail på en solfyldt terrasse.”

Dekorativt glas og organiske former

”I øjeblikket trender indretningen med glas og glasdesign i alle afskygninger – i organiske og finurlige former som en hyldest til flower power-æraen i slutningen af tresserne og de tidlige 70’ere. Transparente glas giver en særlig lethed i indretningen og et fint og balanceret touch. Du kan aldrig få for meget glasdesign, og der er så mange måder at lege med elementerne på. Giv den gas med et væld af forskellige former og farver eller gå harmonisk til værks med få ens elementer i samme dekorative formsprog og nuancer. Med en simpel dug i hør har du det perfekte lærred til dit eksperiment.”

Flower power på bordet

Hvad er et veldækket bord uden sommerblomster? Sommeren bugner af det vildeste udvalg af farverige skønheder. Gå efter et ægte blikfang af en buket midt på bordet eller lav en dekorativ krans af (tørrede) blomster. Drømmer du om en eksotisk ferie? Så pynt bordet med botanisk bladgrønt som monstera- eller strelitziablade. Og husk at holde skarpt øje med buketterne i vores blomstershop. Her finder du lige nu et væld af sommerblomster, der er perfekte til at dekorere sommerbordet med. Fra valmuer til Kleopatras nål: Glæd dig til alle de blomstrende farverige indslag, der venter dig hele sommeren …

Har du nogle gode tips til styling af bordet, haven eller altanen med blomster? Så del et blomsterfoto på Instagram eller Facebook med #bloomon.