Det er bevist, at farver har en fantastisk positiv effekt på dit humør og interiør. De påvirker dine følelser og din adfærd. For at give dig en frisk start på det nye år har vores blomsterstylister sammensat tre energigivende farver til dig. Dem finder du i vores humørboostende buketter i denne måned.

Orange - glad og energisk
Vinteren kalder på varme farver. Som for eksempel orange, der øjeblikkeligt lyser op på en grå og kedelig dag. Ifølge farvepsykologien står orange for munterhed og kreativitet og udstråler en særlig vital energi. Det giver god mening, da navnet orange kommer af det spanske ord ”naranja”, der også betyder appelsin. Mere orange bliver det ikke! Har du behov for flere orange farvepift omkring dig? Så fås de i alle nuancer fra de mere intense til delikate pasteller, skabt til at give dig et seriøst energikick.
”På denne tid af året føles dagene kortere, fordi det bliver tidligt mørkt. En skøn og farvestrålende buket blomster giver hjemmet et frisk løft. Orange og pink er en fantastisk duo. Sammen i en buket giver de to udtryksfulde farver et ekstra stærkt og strålende look.” - Ferdinand Belfor, Art Director

Pink – legende og passioneret
Pink er ikke kun farven for romantik og femininitet, men har også mange andre sider. En blid pink har legende associationer som energi, glæde, sødme og ungdommelighed. Mens mere intense nuancer af pink ofte refererer til humor og munterhed i et interiør. Så på med de rosenrøde briller og tilføj hjemmet et muntert strejf!
"En farverig buket på bordet udstråler en følelse af luksus og skaber nogle gange et helt nyt look i resten af huset – kald det en prisvenlig form for redesign." - Ferdinand Belfor, Art Director
Lilla - kunstnerisk og definerende
I århundreder har lilla været et symbol på stil, luksus, intelligens og rigdom. Og farven står desuden for kreativitet, beslutsomhed og komfort. Ikke underligt, at lilla ofte dukker op som trendfarve i boligindretningen. Den giver hvert rum et særligt og kunstnerisk præg. Farveinstituttet Pantone har kåret "Very Peri" - en smuk violet nuance - til årets farve. Så vi vil med garanti se en masse til den i 2022. Det starter allerede med vores Darling-buket ”Frosty Pastels” – et design spækket med de smukkeste lilla nuancer fra viol til lavendel.
