Indbegrebet af julestemning? En hjemmelavet adventskrans med stearinlys, som lyser op i de mørke vinterdage før jul. Her guider vi dig trin for trin, så du selv kan skabe dit eget blomstermesterværk af friske grene og tørrede blomster. God fornøjelse med kreationen!
Det skal du bruge:
En halmkrans
4 lysholdere med stearinlys eller LED stearinlys
Indpakningstråd eller anden kraftig tråd
Bladgrønt som fyrregrene, sølvakacie og phlebodium-blade
Ornamentelle grene og stængler som ilex, tørret scabiosa, leucodendron og cordyline-blade

Fastgør lysholderne
Start med at vikle tråden fast rundt om halmkransen og stram til. Vælg, hvor du vil placere de fire lysholdere og fastgør dem sikkert.

Skab en base af grønne blade
Sortér bladene og sørg for, at enderne af stilkene er fri for blade og nåle. Stænglernes længde må gerne være forskellige; det skaber en legende effekt senere. Arrangér stilkene i retning mod uret, så de overlapper hinanden på kransen, og bind nu tråden rundt om enderne på stilkene, så de sidder godt fast. Lad bare indpakningstråden blive på rullen uden at skære den over. Så kan du løbende vikle nye stilke fast på kransen. Kom kun stilke oven på kransen, så bunden forbliver stabil.


Prikken over i'et
Nu til det bedste af det hele: Dekorationen af kransen! Giv din kreativitet frit spil. Lad et par stilke – såsom ilex-kvisten og den tørrede scabiosa – stå oprejst i kransen for en legende effekt. Det kræver blot, at du borer et lille hul i kransen med en kuglepen eller træspyd. Sørg for at placere de opretstående stilke væk fra de brændende stearinlys (eller brug LED stearinlys som et alternativ). Voilà! Tænd lysene og nyd din hjemmelavede krans!


Stolt af din kreation? Så del et foto af din krans med #bloomon, og måske du snart ser dit mesterværk i vores Instagram-feed!
