Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

De skønneste designs. Bestil vores kollektion
Kontakt
Favoritter

Dahlia debut: Mød vores nye blomst!

2018-08-15

Vi er altid begejstrede for blomster, men når en ny slags debuterer i vores buketter, har vi bare lyst til at råbe det ud fra alle hustagene.

Først præsenterede vi vores helt egen tulipan, Tulipa “Rebel Yellow”. For kort tid siden introducerede vi vores vidunderlige hvide solsikke “White Knight”. Og nu (trommehvirvel, tak) kan du møde den aldrig-før-sete georgine, Dahlia “Romantica”. Er hun ikke bare smuk?

Hvad siger et navn?

Vi har et ganske særligt samarbejde med alle vores avlere, så vi var ellevilde, da den hollandske avler Jan Vleut — stjernen i vores dahlia video — gav os muligheden for at komme op med et navn til en ny variant af en dahlia. Blomsten vi på dansk også kalder georgine.

Hvis du har prøvet at skulle navngive en baby, et firma eller måske en bil, ved du, hvor svært det kan være at finde det perfekte kaldenavn. Vi betragtede længe denne fantastisk dekorative georgine og var ikke i tvivl om, at hun skulle have et navn, der var både visionært og delikat. Vi lavede lange lister - med navne som bl.a. Valentina, Ingénue, Amarilla og Gothique bare for at nævne nogle stykker – før vi besluttede os for det helt rigtige.

“Romantica” beskriver ikke bare på perfekt vis dens gule hjerte og drømmeagtige dobbelte kronblade, der skifter fra cremefarvet til lilla, men også hylder vores New Romantics – bloomon’s 2017-kollektion af efterårsbuketter, der handlede om at præsentere alle facetter af blomsternes unikke skønhed.

Ophøjede. Drømmende. Iøjnefaldende.

Dahlia “Romantica”’s debut i vores buketter signalerer starten på georginesæsonen. De blomstrer fra midten af sommeren til de første tegn på frost – og de er lige så hårdføre, som de er smukke. Så intet under, at de beundres både i haven og i buketter.

I floriografien, blomsternes sprog, repræsenterer georginer værdighed, elegance og indre styrke og symboliserer desuden engagement og commitment. En passende romantisk betydning for en romantisk blomst!

Dahlia-debut!

Dahlia-fans, nu er det jeres sæson! I kan finde Romantica og mange andre varianter af georginer i vores buketter fra nu og til slutningen på efteråret.

#bloomon

Er du så heldig at have en georgine i din buket? Så del fotos af din buket med på Instagram eller Facebook . Vores bloomonfans elsker at se dine blomster i dit eget hjem – og det gør vi også!

Har du ikke planlagt en blomsterlevering? Så bestil din buket herunder.