Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

Kontakt
Favoritter

bloomon’s guide til efterårets stilke: Sæsonens høstblomster

2018-09-19

Forestil dig, hvordan du slentrer roligt gennem dine yndlingsgader og stræder med en græskarinfuseret chai latte i hånden, mens du beundrer det gyldne løv og de glødende farver. Efteråret er kommet med al sin farvepragt og giver en ny glad følelse i kroppen. Som en hyldest til den mest fortryllende årstid har vi skabt COSY, vores nye kollektion af efterårsbuketter, der handler om hjemlig hygge og tilbagelænet nydelse.

Med andre ord kan vi slet ikke vente med at introducere dig for vores yndlingsblomster på netop denne tid af året! Husk også at gøre dine blomster lige så glade, som du selv er, med vores tips & tricks.

Sedum

Kælenavn

: Stenurt

Familie

: Crassulaceae (sukkulenter)

Navnet Sedum kommer fra det latinske sedare, der betyder “at holde tilbage” eller “udtørre”. I gamle dage troede man, at planten kunne fungere som lynafleder. Prøv selv, om du kan holde dig væk fra dens superbløde pastelfarvede kronblade!

Tips & tricks

: Sedum er perfekt til at tørre! Hæng blomsten med hovedet nedad, indtil den er helt dehydreret og klar til at bruge i hjemmet som en accessory.

Fructus Cynosbati

Kælenavn

: Hybenrose

Familie

: Rosaceae

Når man taler om høstblomster, vil man helt sikkert tænke på hybenroser. Frugten fra denne smukke rose har en fortryllende dyb rødsort farve. Alle dens frø er gemt inde i frugten. Prøv at åbne den, og du får med garanti klistrede fingre!

Tips & tricks

: Når du kommer til det tidspunkt, hvor du skal sige farvel til din buket, er der en stor sandsynlighed for, at hybenrosen stadig står smukt. Bedste måde at hylde denne sejlivede skønhed på er at vise den frem i en minivase; det giver din indretning et fint efterårstouch.

Euphorbia

Kælenavn

: Vortemælk

Familie

: Euphorbiaceae

Der er næsten 2000 forskellige arter af vortemælk, der oftest er meget forskellige i deres udtryk. Julestjernen er for eksempel en af dem. Men de har dog én ting til fælles; de indeholder nemlig alle en klistret hvid mælkesaft. Den kan godt irritere huden, så husk at vaske fingrene, når du har snittet stilken til.

Tips & tricks

: Skær ca. 1 cm af stilken (mere er ikke nødvendigt) i en skarp skrå vinkel. Så kan stilken nemlig drikke optimalt med vand, så blomsten holder sig glad endnu længere.

Brassica

Kælenavn

: Pyntekål

Familie

: Cruciferae

De krøllede kronblade i denne efterårsplante minder meget om grønkålens. Ikke overraskende tilhører den da også samme gruppe kålfamilie. Alligevel anbefaler vi, at du lader den blive i vasen og holder den langt væk fra din middagstallerken. Blomstens rødlige og mørkviolette farver gør den til en meget dekorativ sag, der skaber den skønneste efterårs-feel-good stemning i hjemmet.

Tips & tricks

: En brassica er meget nem at have med at gøre. Den trives godt i lidt kølige omgivelser, så stil ikke vasen i direkte sollys eller tæt på en varmeblæser eller radiator.

Amaryllis

Kælenavne

: Ridderstjerne, The Naked Lady

Familie

: Amaryllidaceae (påskeliljefamilien)

Det kan næsten ikke blive mere elegant og feminint! En amaryllis har sit kælenavn ridderstjerne fra latin, som kombinerer ordene 'hippeus' (ridder) med 'astron' (stjerne). Bare kig på formen på dens kronblade, så giver navnet rigtig god mening. I USA kalder de også blomsten for “Naked Lady” (Nøgen Frue), fordi stilken ikke har blade. Oftest er der fire til seks pragtfulde blomster på stilken.

Tips & tricks

: Amaryllis-blomsten vokser meget hurtigt, så sørg for nok plads til at den kan sprede sine fine fløjlsagtige blade. Når den står i fuldt flor, er det en god idé at fjerne de visne blade, så energien kun bruges på de sunde blomster.

Chrysantemum

Kælenavn

: Chrysanthemum

Familie

: Asteraceae

En blomst med et gyldent hjerte – helt bogstaveligt. Hendes navn kommer fra oldgræsk, hvor “chrusos’” betyder guld og “anthemon’” betyder blomst. De er lige så stærke, som de er smukke, og så fås de i næsten alle farver, varierer både som enkelte og dobbelte blomster, der optræder i både edderkoppe- og frynsede, pompom-agtige udgaver.

Tips & tricks

: Chrysanthemums er nemme at stille tilfredse, og de behøver ingen særlig pleje. Husk blot at snitte stilken til i en skrå vinkel hver tredje dag, samtidig med at du udskifter vandet.

Hjemme er, hvor blomsterne bor. Spred hyggen derhjemme med COSY og bestil din efterårsbuket: