Vi respekterer dit privatliv

Vi vil gerne informere dig om, at vi bruger cookies og andre teknologier på vores hjemmeside for at få den til at fungere ordentligt og se, hvordan du bruger den. Vi deler vores indsigt med betroede partnere, som hjælper os med at forbedre din oplevelse og kun viser dig de annoncer, du måske synes om – inklusiv Google (se deres privatlivspolitik). Lyder det godt? Så klik på Acceptér for at aktivere dine cookies. Eller læs vores Cookie-Erklæring for mere information. Du kan til enhver tid nægte eller tilbagekalde dit samtykke med fremadrettet virkning. Du kan altid ændre dine præferencer ved at gå til Cookie-indstillinger nederst på enhver side.

De skønneste designs. Bestil vores kollektion
Kontakt
Favoritter

De 5 bedste plejetips til sommerens blomster

2020-06-02

Uanset vejret har din buket altid brug for lidt kærlig pleje og opmærksomhed: Som f.eks. at udskifte vandet jævnligt, snitte stilkene og fjerne blade. Men når temperaturerne stiger, kræver dine skønheder ekstra kærlighed. Anton, vores blomsterstylist, guider dig her til sine bedste tips til friske blomster, så du kan nyde dem derhjemme endnu længere!

1. Giv dem masser af vand

Ligesom os har dine blomster også brug for at “drikke” mere i sommervarmen. Samdtidig fordamper vandet i vasen også hurtigere, når det er varmt, så vandstanden daler – og blomsterne derfor bliver ekstra tørstige!

Blomsterpleje:

Hold blomsterne friske og gennemfugtede – og sørg for, at vasen altid er 1/3 fyldt med rent vand.

2. Rent, krystalklart drikkevand!

Varmt vejr skruer også op for bakterievæksten i vasen og gør vandet uklart og stilkene slimede i bunden – bvadr! Altsammen er med til at gøre blomstene triste.

Blomsterpleje:

Udskift vandet oftere i varmt vejr; gerne hver anden dag i stedet for hver tredje dag. Vores chefstylist Anton råder dig til “at bruge lunkent vand. Det indeholder mindre ilt, hvilket kan reducere bakterievæksten med op til 85%.”

3. For meget sol er ikke sundt

Vi elsker, når solen skinner, men dine blomster foretrækker at stråle fra et mere skyggefuldt sted. Anton siger, at “når det er meget varmt, vil vandet, som blomsterne har opsuget i deres blade, hurtigere fordampe. Direkte sollys gør bladene solbrændte, så de tørrer ud”.

Blomsterpleje:

Vær opmærksom på, hvor du stiller din buket. Står den i direkte sollys, så flyt den til et køligere, skyggefuldt sted. Og stil den også gerne køligt om natten. Så holder blomsterne længere.

4. Kølige temperaturer uden udsving

Vi gør det selv igen og igen – lukker vinduerne i, når vi går hjemmefra – og mødes af et ubehageligt varmt velkommen, når vi er tilbage igen. Noget, der fluks får os til at åbne vinduerne på vid gab, så det hele bliver lidt køligere. Høje eller yoyo-lignende temperaturer får dine blomster til at visne hurtigere. Især liljer, pæoner, iris og gladiolus er ikke venner af varmen.

Blomsterpleje:

Stil dine skønheder et roligt sted, i ly for træk, og hold dem væk fra åbne vinduer og døre. Sørg også for, at de ikke står lige foran en air condition, som du har tændt for hurtigt at køle rummet ned.

5. Et friskt snit

Hjælp dine blomster med at kanalisere energi til blomsterhovederne ved at fjerne nogle af de mange blade på stilkene. Det skaber også rene linjer i dit arrangement – og sætter fokus på selve blomsten.

Blomsterpleje:

Husk at holde stilkene godt fugtede ved at snitte dem til, hver gang du udskifter vandet. Fjern også nogle af bladene, så blomsterne får lov at stråle i sig selv – det gælder fx eustoma (Texas-klokke), celosia (hanekam) og chrysanthemum.

Fik du genopfrisket de gode råd om blomsterpleje? Så bare nyd solen. Og dine blomster, selvfølgelig!