Vores rejse mod bæredygtighed | Her er vores planer

Interview med vores Chief Sustainability Officer, Joris van der Els, om bæredygtighed hos bloomon

bloomon er på en bæredygtighedsrejse og kufferten er fuld af store planer. Bag kulisserne har vi længe arbejdet på at gøre vores virksomhed mere bæredygtig. Men hvad betyder det helt nøjagtigt? Mød vores Chief Sustainability Officer, Joris van der Els, her i interviewet og hør om nogle af de skridt, vi allerede har taget, og hvad der er i støbeskeen.

Joris, hvilke ambitioner har bloomon med hensyn til bæredygtighed?

”Bæredygtighed spillede allerede en stor rolle for bloomon, da virksomheden blev grundlagt. Vi har forkortet forsyningskæden drastisk, så vi stort set ikke skal smide blomster ud og dermed reducerer C02-udledningen. En god start - men ikke nok. Vores passion er blomster, der kort sagt gør både mennesker og naturen glade. Vores fokus er sunde, smukke blomster, der er dyrket med færre pesticider. Vores buketter skal være 100% klimaneutrale, og vi vil dele den glæde, blomsterne giver, med så mange mennesker som muligt. Og for os er det vigtigt at tale åbent om alt, hvad vi lærer undervejs, om måden vi udvikler forretningen på, og de udfordringer der møder os. Vi ønsker fuld transparens og vil inspirere branchen og forbrugerne, så de bliver i stand til at træffe de rigtige valg i forhold til bæredygtighed. Kun sammen kan vi gøre en forskel.”

Screenshot-2020-07-23-at-11.19.03

Hvorfor inkluderer planerne også vores allesammens sundhed - og ikke kun klimaet og naturen?

”Bæredygtighed handler ikke kun om naturen og miljøet, men også om hvordan vi kan leve godt sammen. Det er to vigtige punkter for os. For det første sikrer vi fair arbejdsvilkår for alle, der er involveret i vores produkter. Fra vores egne medarbejdere internt i huset og på planteskolerne til avlerne, der dyrker vores blomster. Især det sidste er noget, der i øjeblikket får meget opmærksomhed inden for branchen, fx gennem Floriculture Sustainability Initiative, der samler internationale aktører i branchen.
For det andet vil vi som virksomhed gerne yde et bidrag til samfundet omkring os. Ikke kun ved at glæde de folk, der køber vores blomster, men også ved at sprede glæde på anden vis. For eksempel bringer vi buketter, der ikke kan leveres til kunder, ud til Ronald McDonald-husene rundt omkring i Holland. Og under coronakrisen forærede vi blomster til rigtig mange ansatte inden for sundhedsvæsenet. Vi synes det er vigtigt at gøre noget for både mennesker og natur. Og prøve at gøre verden til et lidt bedre sted.”

Hvorfor skal blomsterbranchen være mere bæredygtig?

”På trods af de mange bæredygtighedsinitiativer, der allerede er lanceret i blomsterbranchen, er der stadig meget at gøre. Vi er åbne for alle tiltag og ny viden, der kan bringe os videre. Et af resultaterne viste, at en bloomon-buket i snit udleder, hvad der svarer til 6,7 kilo C02. Det er omtrent lige så meget som at køre 33 kilometer i en benzinbil (kilde: Mileucentraal).Ikke desto mindre har vi arbejdet på at nedsætte klimaaftrykket på forskellige punkter. Nogle kan vi dog ikke helt undgå, men vi kompenserer for dem proaktivt.”

Hvilke skridt vil bloomon tage i forhold til større bæredygtighed?

”Et af vores fokuspunkter er at reducere mængden af ​​anvendte pesticider. De producenter, vi samarbejder med, gør allerede meget for at nedsætte forbruget. Det er rigtig positivt. Samtidig spurgte vi også os selv: ”Hvad hvis vi gik et skridt videre? Hvis vi kunne tilbyde vores kunder en 100% økologisk buket ?"
Vi kastede os ud forsøget og har nu lanceret vores første økologiske buketter i Holland og Belgien. De er lavet udelukkende af økologiske blomster. Altså har vores kunder i Belgien og Holland nu muligheden for at købe blomster, der dyrkes helt uden kemiske pesticider. Tager du et bevidst økologisk valg, støtter du samtidig de økologiske gartnere, vi samarbejder med. Med vores økologiske buketter håber vi også at kunne opmuntre andre i branchen til at satse økologisk – eller i det mindste stille spørgsmål til brugen af pesticider.”

Hvorfor skifter bloomon ikke til totalt økologiske buketter?

”Der er simpelthen ikke nok økologiske blomster - endnu. Vi kan i øjeblikket tilbyde maksimalt 500 økologiske buketter om ugen; længere rækker blomsterne ikke. Af alle de områder, hvor der dyrkes blomster i Holland, bruges kun 0,1% til økologiske blomster. Og naturligvis er udvalget af økologiske blomster også betydeligt mindre. Mange planter er meget sensitive, og uden brug af kemiske pesticider nedsættes mængden af store afgrøder drastisk. Så hvis vi kun benyttede økologiske blomster, kunne vi slet ikke levere en lang række af de blomstertyper, vores kunder er så vilde med. Derfor er vi også glade for, at de konventionelle producenter reducerer brugen af pesticider og supplerer med andre metoder, der beskytter afgrøderne – som fx ved at bruge naturlige fjender i drivhusene, der udrydder skadedyrene."

Tror du, at alle buketter i fremtiden kommer fra økologiske avlere?

”Som virksomhed bestræber vi os selvfølgelig på at reducere kemiske pesticider så meget som overhovedet muligt. Ingen kan sige, hvordan fremtiden vil udvikle sig - det gælder også efterspørgslen efter økologiske blomster, der ikke er så stor som for eksempel efterspørgslen efter økologiske fødevarer. Selv om den skulle stige, er det ikke så nemt at få fat i økologiske blomster. Det tager mindst tre år for en konventionel virksomhed at skifte til 100% økologisk dyrkning.
Mange blomster, der dyrkes i Holland, er beregnet til eksport. Andre lande kan have meget strenge krav, for eksempel når det kommer til patogener eller tilstedeværelsen af ​​insekter i blomsterne. Kravene til økologisk dyrkning er meget vanskelige at overholde. Et andet problem med økologiske blomster er, at det er hele blomsten inklusive stængel og blade, der skal bruges i en buket. I modsætning til frugt og grøntsager, hvor det kun er selve grøntsagen eller frugten (fx æblet) og ikke bladene, der kan have bladlus, der sælges. Her er forbrugernes holdning helt afgørende: Hvis flere efterspørger økologiske blomster, kommer der også flere af dem i fremtiden.”

Hvad er planerne for i år?

”Siden juni 2020 har vi været 100% klimaneutrale. Vi har analyseret vores CO2-emissioner grundigt og kompenserer for det, vi ikke kan spare klimaet for. Kompensationen er et slags kompromis, fordi et mindre aftryk naturligvis ville være bedre. Vi er i øjeblikket i en proces, hvor vi forlanger, at alle vores producenter er 100% gennemsigtige med hensyn til certifikater vedrørende blomster og dyrkningsmetoder. Når vi har gennemført processen, ved vi, hvor der stadig er plads til forbedringer. Vores egen gennemsigtighed er også øverst på dagsordenen i år. Vi vil tale åbent om, hvor vi står lige nu, og hvor vi vil hen som det næste. På vores side om bæredygtighed offentliggør vi vores læring undervejs og hvilke skridt, vi tager på vejen mod blomster, der gør alt og alle glade.”

foto-joris

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!