Vi arbejder sammen om blomster, der gør alle glade

Siden bloomon blev grundlagt i 2014, har bæredygtighed altid været et vigtigt emne for os. Ved at arbejde sammen med avlerne og planlægge alle ordrer i forvejen er der kun få led i vores lille kæde, og det har betydet langt mindre blomsteraffald siden 2014. Samtidig kan vores kunder nyde blomsterne endnu længere. Det har altsammen reduceret miljøpåvirkningen for en enkelt blomsterbuket med hele 40% sammenlignet med buketter fra en traditionel blomsterbutikskæde. Et godt første skridt mod større bæredygtighed, men det kribler stadig i fingrene for at tage det et skridt videre. Bag kulisserne arbejder vi derfor intenst på at opgradere både vores egen bæredygtighed, men også standarderne for hele branchen.

Vi har lagt mærke til, at det ikke altid er lige gennemsigtigt for forbrugerne at se, hvor deres blomster kommer fra. Det kan gøre det svært at træffe et bevidst valg. Vi vil rigtig gerne vise dig, hvor vores blomster kommer fra, og tilbyde dig et ordentligt alternativ, så du kan foretage et valg på et dokumenteret grundlag. Fra nu af vil vi derfor tage dig med på vores øko-rejse, og ikke bare dele vores indsigter om vores bæredygtige målsætninger med dig, men også opdatere dig om vores status quo. Hvor langt er vi nu?

Medlem af Floriculture Sustainability Initiative

Siden slutningen af 2019 har vi været medlem af Floriculture Sustainability Initiative (FSI). Et ambitiøst internationalt initiativ, hvis medlemmer i blomsterbranchen sammen arbejder for at forbedre praksis i branchen og skabe positive forandringer inden for bæredygtig produktion og handel med blomster og planter. Der arbejdes med kvalitetsmærkning og certifikater samt med større gennemsigtighed og social virksomhedsledelse. Og med fokus på bl.a. bedre arbejdsvilkår, ligebehandling, brug af landbrugskemikalier og bæredygtigt vandforbrug. Alle de blomster, vi bruger, vil vi vide nøjagtigt hvor kommer fra, og hvilke kvalitetsmærker og certifikater, de har. De indsigter skal du have, så du altid kan se, hvor dine blomster stammer fra. Hvis avlerne ikke er 100% certificerede eller utilstrækkeligt certificerede, skal vi tale med dem først.

Vi tester blomsterne

Vi tester regelmæssigt vores blomster og buketter for at se, om der er brugt pesticider. Det gør vi med en test af bladene for at spore eventuelle rester. En testmetode, vi ofte kalder “pulp-testen”, fordi vi reducerer blomsterne til en pulp. Blomsterne testes i henhold til MPS-standarder - og vores egne endnu strengere standarder.
sustainability-2

Måling og reduktion af vores CO2-aftryk

Derudover vil vi skabe indsigt i vores CO2-aftryk med hjælp fra eksterne eksperter. Her ser vi ikke kun på blomsternes rejse fra avleren til dit dørtrin, men ser også nærmere på vores eget kontor. På den måde kan vi præcist overvåge, hvor der er behov for at reducere og kompensere.

Fra nu af vil vores sustainability-team jævnligt lægge opdateringer ud på vores hjemmeside. Vi vil være åbne om vores ambitioner og mål og holde dig ajour om, hvordan vores planer udvikler sig. Så du altid kan følge fremskridtene og se, hvor langt vi er. Vil du vide mere om vores planer, eller har du selv nogle gode ideer, du vil dele med os? Så må du endelig tage fat i vores team via sustainability@bloomon.nl.

Du, avlerne, blomsterne og bierne: Sammen kan vi arbejde for blomster, der gør os alle sammen glade!

Bart Troost, adm. direktør

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!