Sådan laver du din egen julekrans

Smyk entreen eller din hoveddør med den fineste håndlavede krans. Mere julet bliver det ikke! Vores bloomon-udgave er enkel og minimalistisk med et smukt miks af grønt løv og friske blomster. Og uanset om du hænger den på hoveddøren eller bruger den som borddekoration er én ting sikker: Den skal nok blive et samtaleemne. Vores stylister har kreeret en nem vejledning, som trin for trin guider dig til en skøn og moderne krans på bloomon-måden.

God fornøjelse!

Det skal du bruge:

  • Blomstersaks
  • Blomstertråd af papir
  • 5 x Cornus Alba grene (rødgrenet kornel)
  • 3 x birkekviste
  • 2 x korte stilke med hybenroser
  • 1 olivengren
  • 1 gren af Eucalyptus Opulus (blomstrende eucalyptus)
  • 1 gren af Arizonacypres
  • Brudeslør
  • Blomster efter eget valg

Sådan gør du:

  1. Bøj kornelgrenene, så de bliver mere fleksible at arbejde med og nemmere at folde til en ring. 
  2. Læg to kornelgrene oven på hinanden, mens den tredje gren lapper indover. Skær enderne af. Bind dem sammmen med to stykker blomstertråd, som foldes om grenene flere gange. Vrid enderne sammen og bøj dem bagud, så de ikke er synlige. Gentag, så de tre grene nu er sammenføjet. 
  3. Bøj de bundne grene til en cirkel på omkring 50 cm i diameter. Sammenføj enderne med blomstertråd. Tag den gren, der stikker ud, og flet den ind både over og under cirklen, så den sidder godt fast – uden brug af ekstra tråd 
  4. Tag de resterende to grene og flet dem ind i cirklen, så de udfylder hullerne. Du kan eventuelt skubbe enderne ind i rammen for at skjule dem. Brug mere tråd, hvis de er svære at få til at holde sammen. 
  5. Tag en birkekvist og stik enden af kvisten ind i din cirkelramme. Træk den igennem og væv den sammen med rammen. Gentag med de resterende kviste, mens du lægger dem i lag som tagsten. 
  6. Skær to stykker af cypressen og kryds enderne ind over hinanden. Læg dem på rammen og bind dem fast med blomstertråd. 
  7. Læg to stykker olivengrene oven på rammen på samme måde og derefter en kvist eukaplyptus. Bind alle tre stykker sammen med én tråd. Sørg for at de er strammet godt sammen, så de ikke løsner sig, når stilkene bliver meget tørre. 
  8. Hæft hybenroserne på rammen på samme måde, men på forskellige steder, så kransen ikke buler ud et enkelt sted. Klip alle ender, der stikker ud. 
  9. Stik brudesløret ind i basen under det forskellige løv. 
  10. Klip dine blomsterstilke til, så de er få centimeter lange. Fold et stykke blomstertråd og dan en løkke, som lægges på stilken. Tag trådens ene ende og sno den omkring stilken flere gange. Skub nu blomsten gennem grenene og kvistene på din ramme, så den dækker alle sammenføjningerne på løvet. Bind enderne på tråden godt sammen, så de sidder helt fast. 

Voilà! Så er din krans klar til at blive beundret!

EKSPERT-TIP: Du kan også lave en mindre udgave, hvor du kun bruger en enkelt kornelgren og lidt kviste med forskelliget løv. Det ligner stor kunst på ingen tid!

Løvet tørrer på smukkeste vis og holder hele juleperioden. De friske blomster bør selvfølgelig udskiftes, når de hænger med hovedet. Men tag fx lidt blomster fra dine SHINE buketter. Så ser din krans ny og anderledes ud hver uge! Bare hold den frisk.

Vi vil elske at se dine kreationer, så tag os på Instagram eller Facebook. Husk at bruge hashtagget #bloomondk, så dine kunstværker bliver vist.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!