Sådan gør du vasen klar til blomster

”Hvorfor skal jeg bruge blomstermad?” Det er et af de hyppigste spørgsmål fra vores blomsterfans.

Derfor er det også ekstra dejligt, at vi nu kan dele vores nyeste Tips & Tricks videoer med dig. Her viser vi to enkle genveje til, hvordan du holder dine afskårne blomster friske så længe som muligt – også før du har arrangeret dem som en pro!

Trin 1: Blændende ren!

Er der én ting, der kan gøre kål på blomsternes friskhed, er det bakterier! Så rens vasen grundigt, før du arrangerer dine blomster i den. Bakterier er hårdføre og overlever ofte i vasen fra din forrige buket. Så før du putter din nye buket i, bør du vaske den grundigt i varmt sæbevand … og skrubbe med klorin på en grydesvamp. Klorin er dit bedste middel i kampen mod bakterievækst.

Trin 2: Tilsæt blomstermad

Sammen med dine blomster, hvoraf flere endnu er i knop, finder du også en turkisfarvet lille pose med blomstermad. Efter deres rejse fra marken til dit hjem er blomstermaden lige netop det energiboost, blomsterne har brug for, så de kan springe ud!

Vores blomstermad indeholder to vigtige ingredienser: Glukose og klorin. Glukose giver blomsterne energi, så de kan åbne sig, når de ankommer. Og klorinen stopper bakterievækst. En enkelt pose er nok som en start (for meget sukker = hurtig afblomstring).

Manglede posen med blomstermad i indpakningen? Bare rolig – du kan lave din egen!

Vi er altid glade for at høre fra dig! Hvad er dine tips til at holde blomsterne friske? Del fotos af din buket på Facebook og på Instagram med **#bloomon. **Vores blomsterfans elsker at se dine blomster i dit eget hjem, når du har arrangeret dem som en pro. Og det gør vi også!

God fornøjelse med arrangementet!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!