Portræt af vores avlere: Hvordan har rosenavleren Loek det?

Lær folkene bag vores blomster at kende

Ingen blomster uden avlere: Vores partnere og blomsteravlere arbejder hårdt året rundt med at høste årstidens smukkeste blomster specielt til os. Ligesom så mange andre gennemgår de i øjeblikket en meget svær tid. Vi vil gerne vide, hvordan det går med vores passionerede avlere. Så i dag og i de kommende uger benytter vi lejligheden til at præsentere dig for nogle af menneskerne bag vores blomster. Vi lægger ud med Loek, der er rosenavler.

floral-passport-loek-roses

Van Den Berg Roses er en familievirksomhed, der har dyrket roser siden 1975. Normalt høster de omkring 1,5 mio. roser om ugen, året rundt. Alle roserne er skåret med håndkraft, så de kan blomstre optimalt.

Hvordan har du det lige nu?

Loek: “Vi er fortsat positive, men den massive spredning af COVID-19 har selvfølgelig betydet enorme ændringer. Især den første uge var lidt af en rutsjebanetur for os, fordi vi ikke anede, hvad det ville betyde for vores virksomhed. Efter det første chok lavede vi en handlingsplan, der kunne holde os i gang. Og da efterspørgslen efter blomster fra uafhængige blomsterhandlere er faldet kraftigt, producerer vi nu færre roser. På den måde undgår vi at høste for meget og derefter skulle smide roser ud. Desuden vil vi som altid levere den allerhøjeste kvalitet. Heldigvis går det også bedre. For eksempel har vi her i Holland noget, der hedder Flower Boost Challenge, et fantastisk initiativ, hvor store firmaer køber blomster fra os til deres medarbejdere. Blomster er noget smukt og vigtigt, ikke mindst i vanskelige tider. Så lad os se lidt lyst på det hele!”

Høster du roser i øjeblikket, eller er markerne tomme?

“Lige nu er 25% af markerne tomme. Vi høster fire hektar mindre end normalt og har skiftet lidt ud i vores afgrøder, så vi nu kan tilbyde et større udvalg af roser. Vi høster igen om tre måneders tid; rigtig smukke sorter i 13 forskellige lyse farver - bl.a. “Miss Piggy, en lysende pink skønhed!”
grower-blog-1-vdberg-roses-1

Hvorfor skal vi have roser i vasen?

“Ganske enkelt fordi roser er en glæde og en nydelse. De taler simpelthen til dig! De er hårdføre blomster - og vores roser holder sig friske i lang tid i din vase. Fordi de dyrkes i Holland og ikke transporteres i dagevis i lastbilernes kølerum”.

Hvad ved vi ikke om roser?

“For at forlænge rosernes levetid i vasen er det bedst at fjerne alle blade fra stilken. Så kan rosen bruge al sin energi på selve blomsten og ikke bladene. Det er også en god idé at give stilken et friskt diagonalt snit hver 2.-3. dag, så den bedre optager næring.”

Vil du vide mere om avlerne i vores partnerskab? Så hold øje med vores blog: Næste gang vil Rick van den Hoek fortælle os om sine franske tulipaner.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!