Indpakningtips, der får dine gaver til at glimte og stråle med masser af SHINE

Uanset om det er grantræet med strålende lyskæder, en gren pyntet med det fineste julepynt eller eller en sød krans, der pryder hjemmet i juletiden, er det altid gaverne, der giver julestemningen den sidste hyggelige finish. Glem alt om gavepapir med rensdyr på og metervis af plasticbånd, som vi faktisk er en smule trætte af. Her får du i stedet en række tips og tricks til personlig og uforglemmelig gaveindpakning, som ikke koster alverden.

Start med en god kvalitet i genbrugspapir i brunt kardus, som har en snert af noget håndlavet. Pynt så pakken med lidt blomster, et par stedegrønne grene eller rosmarinkviste og glitrende bær – og slut af med et gyldent silkebånd, som får det hele til at stråle endnu mere. Det er på samme tid rustikt og glamourøst i udtrykket. Prøv også med papir i stærke farver og brug geometriske former og anderledes blomster som pynt for et mere rent og moderne udtryk.

Friske blomster

Pift en lidt småkedelig pakke op last-minute og stik en frisk blomst ind under båndet. Eller brug farvet tape til at sætte den fast med. Brug blomster, der godt kan klare sig et stykke tid uden vand – fx nelliker og chrysanthemum. Hindbæger, myrter og voksblomster giver også et fint farvesplash.

flowers-wrapping-1-1--1-

Tørrede blomster

Selv om det kræver lidt forberedelse at bruge tørrede blomster, er det besværet værd. Kig i dine SHINE julebuketter efter blomster, der kunne egne sig til at tørre og presse.

Hemmeligheden bag tørrede blomster er et varmt og tørt miljø, så blomsterne ikke mugner. Hæng gerne blomsterne i en snor med hovedet nedad. Fx i et skab med udluftning eller i et varmt køkken. Sørg for, at kronbladene ikke får direkte sollys, så holder de farven bedre.

Vil du presse dine blomster, så læg dem fladt mellem to stykker papir (brug servietter eller køkkenrulle) i en tung bog. Fx et gammelt leksikon eller et stort atlas. Læg flere bøger ovenpå for at holde vægten nede i et par uger. Den hurtige genvej er at lægge blomsten mellem to stykker bagepapir og presse den med et strygejern i 15 sekunder. Husk at slå dampen fra! Lad det afkøle og pres så igen. Gentag processen til blomsten virker “sprød”.

Duftende bladgrønt

Det er perfekt at bruge stedsegrønt løv, snebær og kristtjørn til gaveindpakningen, for de ser friske ud i lang tid og tørrer på fineste vis. Du kan også tilsætte pakkerne lidt krydret og velduftende pynt i form at kviste fra eukalyptus, rosmarin, timian, tørret citrus eller kanel. Så emmer hele stuen af jul.

flowers-wrapping-2-1--1-

Genbrug, genanvend og gå nye veje

Japanerne er mestre i det enkle og funktionelle. Tænk bæredygtigt, spar papiret og brug i stedet den japanske indpakningsteknik, der bruger stof i stedet for papir. Den hedder Furoshiki og er både elegant og miljøvenlig.

Vi vil elske at se, hvordan du har pakket dine gaver ind her til jul. Vis os dine kreationer på Instagram eller Facebook og brug hashtagget #bloomondk. Spred glæde med blomster.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!