Ikebana DIY: Trin-for-trin guide til japanske blomsterarrangementer

Blomster er roden til lykke. Det er bloomon’s motto! Og det er ikke kun os, der har det sådan. Ikebana, den gamle japanske blomsterdekorationsteknik, bygger på filosofien om at indfange naturens skønhed for at opnå selvindsigt – og i sidste ende ultimativ glæde.

“The whole universe is contained in a single flower”– Toshiro Kawase, Japans førende moderne mester i Ikebana

Denne enkle trin-for-trin-guide til japanske blomsterarrangementer er udviklet af Anton van Duijn, vores chefstylist, blomsterekspert og ikebana mester. Den kommer direkte fra hans værksted på vores store blomsterworkshop i Amsterdam. Den hylder filosofien og de basale principper bag ikebana (mere om det her), men tilsat et moderne twist.

Find en cylindrisk vase, nogle friske sæsonaktuelle blomster fra din bloomon buket og en skarp kniv. Det er tid til at fordybe sig i den særlige ikebana karma!

Step 1

Fyld vasen 1/3 op med frisk vand. Tilsæt en dråbe klorin for at holde bakterierne på afstand, så blomsterne holder sig friske længere.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-1

Step 2

Et ikebana arrangement arbejder ikke kun i midten af vasen. I vaser med en stor åbning kræver det derfor, at der er en slags bøjle, der holder stilkene på plads. Den skaber du ved hjælp af en stærk træagtig stilk, som du skærer til, så den sidder i spænd inde i vasen. Anbring den 5 cm under vasens kant og sørg for, at den er tilpasset perfekt.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-2-768x400

Step 3

Gentag øvelsen og skab et kryds. Sørg for, at den sidder fast og stabilt i vasen. Nu har du rammen for dit ikebana arrangement. Vælg et område, du vil arbejde med, og koncentrér dig om kun at arrangere dine blomster her. Det er sådan, du skaber et minimalistisk japansk look.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-3-768x400

Step 4

Vælg din første blomsterstilk. Hold den hen til vasen og se, hvordan den tager sig ud. Hvor vil dens naturlige form og struktur blive særligt fremhævet? Fjern alle blade, der sidder under vasens kant. Skær 1 cm af stilken med et skarpt skråsnit, så den kan opsuge vandet optimalt, og stil den i vasen.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-4-768x400

Step 5

Vælg din næste blomsterstilk. Se hvordan den vil tage sig ud i vasen – prøv forskellige højder og vinkler. Skær stilken til med et skarpt skråsnit og kom blomsten i vasen. Anton brugte klematis; dens bløde lilla kronblade er en god kontrast til den træagtige gren overfor.

Tip: Prøv at skabe forskellige højder i dit arrangement og brug blomster, der kompletterer hinanden.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-5-768x400

Step 6

Tilføj højde til arrangementet – i ikebana repræsenterer det himmel og håb. Anton bruger alliums som de højeste punkter i sit design. Tre stilke kan se smukke ud, som de er – eller de kan udgøre en base, du kan tilsætte flere blomster i. Men husk ikebanas gyldne regel: Less is more.

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-6-768x400

Step 7

En anden gylden regel er asymmetrisk balance. Udvælg endnu en stilk. Dens tekstur og form skal være anderledes og en modvægt til de andre blomster, men stadig skabe balance. Anton har valgt en indisk lotusblomst; dens store glatte overflade er In (yin) over for den fjeragtige allium’s Yo (yang).

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-7-768x400

Step 8

Gentag processen med at tilsætte stilke ved først at se på, hvordan de vil opleves i dit arrangement, før du går videre. Skær stilken til med et skarpt snit på skrå og anbring dem i vasen. Det er underordnet, hvor mange blomster du bruger.

Tip:Anton’s arrangement bruger stilke, der rager op og har god højde. Du kan også tilføje blomster i lav højde, når blot de anbringes forrest i arrangementet mod vasens kant. Eller hvorfor ikke lave en kaskade af blomster, der vælter ud over vasen? Leg med designet! Glæd dig over, hvordan du kan trylle med alle elementerne.

Step 9

Luft og plads er vigtigt i ikebana. Ikke som tomme huller, men som en integreret del af designet.

Et professionelt tip fra Anton, når du vil skabe mere luft, er at manipulere med blomsterstilken – at ændre eller accentuere dens naturlige bøjning. Varm stilken mellem håndfladerne og bøj forsigtigt stilken i den ønskede retning. Men tving den ikke, så den knækker!

Me-thode-Ikebana-Une-composition-florale-japonaise-Step-9-768x400

Step 10

Betragt dit arrangement fra forskellige vinkler. Tæt på. Langt fra. Hvordan føles det? Er du tilfreds med dets form? Du skal ikke være bange for at flytte, fjerne eller snitte blomster og bladgrønt til en ekstra gang. Dit ikebana arrangement er en refleksion over, hvordan du har det lige i dette øjeblik. Der er ikke noget rigtigt eller forkert!  

Step 11

Check, at alle stilkene er godt dækkede af vandet i vasen. Hvis ikke, så tilsæt mere vand. En tørstig blomst er ikke en glad blomst!

Step 12

Find et smukt sted til dine blomster med luft omkring, så dit arrangement kommer i fokus og kan opleves fra flere vinkler. Glæd dig over skønheden og nyd et øjebliks ro.

At arrangere blomster er en kunst, der får kreativiteten til at blomstre

Husk, at noget af det vigtigste ved at arrangere blomster er at have det sjovt, mens det står på. Den særlige karma ved Ikebana er altid til stede, når du arbejder med blomster. Så giv din kreativitet frit spil i processen!

Og apropos kreativitet – vores nye forårskollektion går MEGET snart i luften! Så glæd dig til en verden i farver med nye overraskende blomster og dugfriske kreative designs.

Stay tuned!

Følg os på Facebook

Følg os på Instagram

En ny samling af forårsbuketter inspireret af nutidige kunstnere og kreatører. Dugfriske sæsonaktuelle blomster håndplukket hos lokale avlere og leveret lige til din hoveddør!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!