I fuldt flor: Forførende sensommerblomster

Tag lidt sensommersol med ind i hjemmet med vores forførende blomster i rige, mættede rødlige nuancer fra dybrøde til intense pink og raffinerede mauve toner. Blomsterne indgår i sidste runde af buketterne i vores sommerkollektion, RESORT, der er inspireret af solfyldte strande og lækre getaways.

Allium sphaerocephalon (1)

Den bourgognefarvede Allium sphaerocephalon (Amaryllis-familien) leder tankerne hen på et godt glas rødvin og er med sin intense farve toppen af luksus i din buket. På dansk kaldet prydløg, men også kendt som trommestikker-allium eller “Bristol onion” på engelsk. Det giver fin mening, da det eneste sted, hvor planten gror vildt i UK, er i Avon Gorge i Bristol.

Rosa “Nina” (2)

Er der en rose, der går over historien, som en af de smukkeste og mest romantiske af slagsen – og som derfor bør være fast indslag på enhver Valentinsdag – må det være “Nina Weibull”. En dybrød skønhed, der blåner lidt, før den visner. Men inden da har den robuste, romantiske rose med de fløjlsagtige kronblade og de store blomsterhoveder beriget dit liv i mange dage. Især hvis du giver stilken et frisk snit hver tredje dag og samtidig udskifter vandet i vasen.

Pennisetum (3)

Lampepudsergræs, som den hedder på dansk, har rødder i Australien og det østlige Asien, hvor den pryder store områder og skaber et massivt eksotisk landskab. Hver eneste spydlignende vinrøde stængel skyder op som et springvand fra jordklumpen, som prydgræsset sidder på. Pennisetum tilhører Poaceae-familien, ligesom bambus og korntyperne byg og hvede.

Dahlia's “Seniors Love” (4)

Med sine stærke stilke og betagende crimsonrøde blomster symboliserer denne skønne dahlia “Seniors Love” balancen mellem modsætninger: Hårdføre, men alligevel smukke og delikate. Dahlia er opkaldt efter botanikprofessoren Andreas Dahl (elev af Carl von Linné), der i 1800-tallet kategoriserede disse sene sommerskønheder som en grøntsag!

Er du helt tosset med dine blomster? Hver uge reproster vi et af jeres smukke buketfotos. Er du den næste, der skal have vist dit flowergram frem? Så del dine billeder på Facebook eller Instagram med #bloomon.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!