Hvad er dugfriskt? Sommerblomster i tropiske farver

Delphinium, Marigold, Chelone, Lilium

Se, hvad der blomstrer i nogle af vores buketter denne uge. Farverne leder tankerne hen på en særlig tropisk sommercocktail: Tequila Sunrise! Pastelpink riddersporer, frugtpunchfarvede cheloner, gyldne tagetes og mandarinfarvede liljer. Mums!

Alle blomsterne indgår i RESORT, vores kollektion af sommerbuketter inspireret af solfyldte strande, lækre getaways og afslapning ved havet.

Tagetes (1)

Tagetes har rødder i Mellemamerika, og dens historie går helt tilbage til aztekerne i Mexico. De blev brugt til religiøse ceremonier og som en medicinsk urt til urtete. Spanierne bragte den lysende blomst til Europa, hvor den fik navnet “Mary’s Gold”, som passede godt i religiøse sammenhænge (tænk Jomfru Marias guld). Senere udviklede navnet sig til “Marigold” - eller på dansk morgenfrue.

Chelone “Pink Excellent” (2)

Helt ærligt: Det her er muligvis den eneste blomst, der kan minde om en skildpadde! Navnet Chelone (som udtales kee-lo-nee) stammer da også fra ‘tortoise’ på græsk. Men i stedet for skildpaddegrøn er blomsterne i den skønneste pink. Minder den om en løvemund? Ja da! De indgår begge i samme familie, vi kalder Plantaginaceae.

LA liljen “Honesty” (3)

Denne LA lilje er ikke opkaldt efter Los Angeles, men den indfanger alligevel byens lækre vibes og attitude. “LA” står for Longiflorum-Asiatic, og det er en meget hårdfør hybrid. Med sine saftige abrikosorange blomster, der vender opad, tilføjer “Honesty” et pift af solskin til buketten, og har også et langt liv i vasen.

Delphinium (4)

Delphinium ajacis kendes i Danmark også som ridderspore. Sikkert fordi dens blomster minder om ridderens sporer. Men vi er nu ikke overbevist. Dens latinske navn betyder nemlig også delfin. Uanset hvad er dens æbleblomst-lyserøde kronblade så bløde, at man får lyst til at sove på dem! Skal vi mødes under palmerne til en lur, mens vi drømmer om tequila sunrises?

Vild med dine blomster? Hver uge udvælger vi vores yndlingsfoto fra jeres buket-flowergrams og reposter det på vores Instagram! Er dit flowergram det næste, vi skal vise frem? Tag dit foto på Facebook eller Instagram med #bloomon.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!