Hvad er dugfriskt? Forårsblomster, der booster din fantasi!

Et kig på nogle af de sæsonaktuelle blomster, du vil møde i din buket i denne uge. Blomsterne er en del af ATELIER, vores kollektion af forårsbuketter, inspireret af moderne kunstnere, keramikere og billedhuggere. Grib et lærred og en pensel, drej en vase eller læg kimen til din urbane have – det er tid til at booste fantasien med blomster!

1. Delphinium Ajacis (ridderspore)

Selv om dens latinske navn leder tanken hen på en delfin, har den fået det danske navn ridderspore. Sikkert fordi dens blomster kan minde om en ridders spore. Alligevel er vi lidt i tvivl – for de æbleblomstrosa kronblade ser så bløde ud, at man kan sove på dem! Riddersporen repræsenterer det lette og ubekymrede. Den helt rigtige blomst til den kreative og skabende sjæl.

Så spring ud i det. Som en delphinium!

2. Statice (Hindebæger)

Som det grønne ocean med pastelgult havskum, der bølger ude i horisonten. Det er ikke en fantasi, men som en eng med vildtvoksende Limonium sinuatum. På dansk kalder vi den hindebæger, og arten Limonium kommer fra det græske ord for eng, leimon. Den papiragtige blomst har også andre smukke navne som havlavendel og marskrosmarin. Selv om den hverken er en lavendel eller en rosmarin! Noget af det fineste ved en hindebæger er, at den både ser fortryllende ud i frisk som i tørret tilstand.

3. Antirrhinum (løvemund)

Den sæsonaktuelle løvemund er smukt klædt i mandarinfarver, så den matcher de lunere temperaturer og længere dage. Giv den lidt ekstra kærlig pleje og fjern løbende alle halvvisne eller tørre blomster fra bunden af blomsterstænglen. Så opmuntrer du den til at blomstre i toppen!

4. Tulipa Vogue (tulipan)

Forårets mest trendy blomst (hvert forår, faktisk) er tulipanen. Varianten Tulipa Vogue er lidt af en showstopper af en dobbelttulipan med sine frynsede lyserøde kronblade. Tulipaner bøjer sig altid mod lyset, så husk at holde stilkene sunde: Skift vandet og snit en cm af stænglen hver tredje dag. Så bøjer den sig som en ægte skønhed!

  1. Delphinium Ajacis (pink)
  2. Statice (yellow)
  3. Antirrhinum (orange)
  4. Tulipa Du Voque

Gør blomsterne dig i godt humør? Så skyd et hurtigt foto og del det på Facebook eller Instagram med #bloomon. Vores blomstrende fællesskab elsker at se blomsterne i dit eget hjem, når du har arrangeret dem som en pro. Og det gør vi også!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!