Hvad er dugfriskt? Blomster i forårspasteller!

Et kig på nogle af sæsonens blomster, du vil møde i dine buketter i denne uge. Blomsterne indgår i ATELIER, vores kollektion af forårsbuketter, der er inspireret af måden, kunstnere arbejder med farver på. Disse perfekte abrikos-pink blomster vil være et skønt forårsagtigt indslag i alle rum!

1. Lisianthus Falda

De fineste abrikosfarvede kronblade, der blomstrer som små plysagtige roser. Lisianthus er lige så yndig som sit navn. Herhjemme kalder vi den også for prærieensian. Det giver god mening. Den har nemlig rødder i Nordamerika og gror vildt på flodbredder og på prærien. Den symboliserer taknemmelighed og karisma. Vi synes, den skiller sig ud på smukkeste vis i din forårsbuket.

2. Alchemilla mollis Robustica

Historien siger, at slægten Alchemilla (der er en del af Rosaceae-familien), kommer fra det arabiske ord for alkymi. Denne staudebusk, som vi på dansk kalder lodden løvefod, har kaskader af chartreuse-gule blomster og stjerneformede blade, som man mente havde en særlig kraft. De små dråber, der samlede sig på bladenes overflade, gik for at være det reneste vand. Og alkymisterne i Middelalderen brugte det i deres forsøg på at lave guld (desværre uden succes).

3. Rosa Miss Piggy

En rose er så blændende skøn, at den altid vil være en showstopper og skille sig ud i en hvilken som helst buket – også selv om rosen er opkaldt efter en grisedukke, hvis ry er baseret på en divaattitude og en knirkende stemme. Vi hilser dig, du skønne Rosa Miss Piggy!

Roser er per definition meget tørstige, så skær stilken af i en skarp skrå vinkel, så vandet kan suges op. Skift vandet i vasen hver tredje dag.

4. Campanula

Med sine rækker af perfekte lyserøde blomster er en Campanula medium indbegrebet af sunny vibes. Den er rig på nektar, og honningbier og sommerfugle sværmer om den. Den er en del af Campanulaceae-familien og har sit navn fra det latinske ord for ”lille klokke”. Ikke overraskende, at blomsten er bedre kendt som klokkeblomst.

  1. Lisianthus Falda
  2. Alchemilla mollis Robustica
  3. Rosa Miss Piggy
  4. Campanula

Vild med dine blomster? Så del din buket på Facebook eller Instagram med #bloomon. Vores blomsterfans elsker at se blomsterne i dit eget hjem, når du har arrangeret dem som en pro. Og det gør vi også!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!