Hvad er dugfriskt? Blomster, der er som vilde hjerter

Et kig på nogle af de sæsonaktuelle blomster, du vil møde i dine buketter i denne uge. Blomsterne er en del af ATELIER, vores kollektion af forårsbuketter, inspireret af moderne kunstnere, keramikere og billedhuggere. Med deres kreative farver og levende æstetik er disse forårsblomster som vilde hjerter

1. Bouvardia Ruby Red

Bouvardia Ruby Red er forårets sirene. Den er en del af Rubiaceae-familien, og dens klare røde blomsterklaser skiller sig klart ud i din buket. Bouvardiaen, som vi også kalder Johannesblomst, er meget tørstig. Så snit stilken i en skarp skrå vinkel med en skarp kniv eller blomstersaks og skift vandet i vasen hver 3. dag. Fjern også nogle af bladene. Det giver blomsterne mere energi til at springe ud.

2. Lilium Albufeira

Denne LA lilje er ikke opkaldt efter Los Angeles, men den indfanger alligevel byens lækre vibe og attitude. “LA” står for Longiflorum-Asiatic. Lilium Albufeira er en hybrid imellem påskeliljen (Lilium longiflorum), der stammer fra den japanske øgruppe Ryukyu, og asiatiske hybrider. Dens elegante trompetform har den fra påskeliljen, mens dens klare farve og stærke opadvendte blomsterhoveder skyldes de asiatiske hybrider.

3. Phlox Ice cap

Mens haveudgaven af en floks (Phlox paniculata) har sit navn efter det græske ord for flamme, er denne variant frosthvid og ren i udtrykket – som en iskappe. Den har rødder i Nordamerika og vokser både i alpintundraen og på præmierne. Floks tilhører Polemoniaceae-familien. Prøv at snuse til den; vi synes dens lette duft er meget forførende. Eller in-phlox-icating, som englænderne siger. Et tip fra os: Hvis du fjerner bladene, hjælper du planten til at kanalisere energi ud til blomsterne, så de holder sig friske længere.

4. Antirrhinum

Hvert år blomstrer de vilde løvemunde (Antirrhinum majus) langs Pyrenæerne. Dens blomster bestøves af bierne, når de danser i vinden.

Kun store insekter som humlebier bestøver løvemunden; med sin vægt åbner humlebien for kronbladene og kan på den måde nå ind til nektaren i “løvens mund”. Klem forsigtigt om blomsterhovedet og se, hvad der sker! Kronbladene åbner og lukker sig lynhurtigt.

  1. Bouvardia Ruby Red
  2. Lilium Albufeira
  3. Phlox Ice cap
  4. Antirrhinum

Stolt af din blomsterkreation? Tag et hurtigt foto og del det på Facebook eller Instagram med #bloomon. Alle i blomstermiljøet vil elske at se blomsterne i dit hjem, når du har arrangeret dem som en professionel. Og det vil vi også!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!