Hvad er dugfrisk? Blomster, der fejrer alle former for kærlighed!

Et kig på nogle af sæsonens blomster, du kan møde i dine buketter i løbet af de næste par uger. Skabt til at hylde kærligheden og tilføre hjemmet lidt ekstra skønhed og balance.

1. Tulip ‘Red Princess’

En gammel persisk legende handler om Farhad, en fattig dekoratør, der var dybt forelsket i den vidunderligt smukke prinsesse Shirin. Dronningen, der også var Shirins søster, nægtede at anerkende deres kærlighed. En fortvivlet Farhad døde herefter tragisk på en bakketop. Da Shirin hørte om sin elskedes bortgang, hoppede hun selv i døden. Lige siden har den røde tulipan stået for evig og uendelig kærlighed.

2. Polianthes tuberosa ‘Pink Sapphire'

Kærlighedens duft? Den stammer muligvis fra denne velduftende flerårige blomst, vi på dansk kalder Tuberose. Den er i slægt med agaveplanten (der er lækker af andre årsager – tequila og mazcal destilleres fra denne plante). Begge planter har rødder i Mexico. I mange kulturer omtales tuberosen også som “night flower”, da den blomstrer om aftenen. Rajnigandha (“nattens parfume”) bruges over hele Indien som blomst til bryllupsceremonier på grund af dens sensuelle parfume.

3. Ranunculus ‘Butterfly Hades’

Denne udgave af ranunklen med tilnavnet butterfly (sommerfugl) er en relativ ny variant, som har en endnu stærkere romantisk udstråling end almindelige ranunkler. Der sidder flere enkeltformede blomster på hver stilk, og hvert kronblad har et skinnende, naturligt vokslag, der ikke kun tjener til at forlænge levetiden i vasen, men får hver eneste blomst til at ligne sommerfuglens baskende vinger. Perfekt til at vise en kærlig mor sin taknemmelighed.

4. Cordyline ‘Red Top’

Cordyline (kålpalme) er i slægt med aspargesfamilien og tilføjer en buket et strejf af eksotisk romantik, mens dens sværdlignende vinrøde blade fanger blikket med et dramatisk touch. Den har rødder omkring den vestlige Stillehavsregion, hvor tidlige polynesiske legender fortæller, at planten var hellig og tilegnet de hawaiianske guder, mens den også blev brugt til ceremonier for at beskytte mod ondskab og bringe held og lykke.

  1. Tulip ‘Red Princess’
  2. Polianthes tuberosa ‘Pink Sapphire’
  3. Ranunculus ‘Butterfly Hades’
  4. Cordyline ‘Red Top’

Forelsket i dine blomster? Så del din fotos på Facebook eller Instagram med #bloomon. Vores bloomon fans vil elske at se dine blomster i dit eget hjem, når du har arrangeret dem som en professionel. Og det vil vi også!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!