bloomon’s guide til julens blomster: Buketter, klædt på til fest

Festlige blomster, der fejrer julen sammen med dig!

Vores festbuketter er inspireret af guilty pleasure og nydelsen ved at forkæle sig selv. Glæd dig til vintersæsonens allerskønneste blomster og fine stilke: Glitrende bær, trompetformede amaryllis og fløjlsagtige roser i fabelagtige designs. Tilfør hjemmet ekstra stil med et legende miks af dybe røde og kanelbrune nuancer tilsat festlige moderne accenter i blussende pink, vinrøde og dyblilla toner. Oveni får du selvfølgelig også vores blomsterstylisters supertips til, hvordan dine smukke æresgæster lyser op længst muligt i dit julefine hjem.

Hippeastrum 'Hercules'

hippeastrum-hercules

Kaldenavn: Amaryllis

Familie: Amaryllidaceae

Næst efter juletræet er den elegante amaryllis vel nok sæsonens festligste florale skønhed! Dens overdådige trompetlignende blomster lyser op i ethvert vinterlandskab. Favoritterne i juletiden er typisk “Christmas Gift” og “St. Joseph’s Staff”, men hold også øje med de nye, moderne varianter i din bloomon buket. Hippeastrum hercules er en ægte showstopper med flamboyante stærkt rosa blomster. Den byder på ikke færre end 5-6 blomster på én stilk, så her er der dømt glamour for alle pengene!

Tips & Tricks: Støt stilken! Den hule stilk er bygget op i flere lag ligesom et løg. Enden af stilken kan flosse og rulle sig sammen i vandet. Derfor er det en god idé at skære 2 cm af stilken med et skråt snit hver anden eller tredje dag, og udskifte vandet i vasen med nyt koldt vand.

Ilex verticillata

ilex-verticillata

Kaldenavn: Vinterbær

Familie: Aquifoliaceae (kristtjørn)

De hårdføre vinterbær har rødder i Nordamerika og det sydøstlige Canada. Grenene er tæt pakket med lysende bær i brændt orange, der glæder hele vinteren og har et langt liv i vasen. De skønne Ilex verticillata er ikke bare en fest for øjnene i din buket, men også yndlingsføde for små pattedyr og mere end 40 forskellige fuglearter, som rødhals og solsort.

Tips & Tricks: Selv længe efter, du har sagt farvel til din buket, er vinterbær en af de mest sejlivede stilke. I minivaser holder den i mange mange uger!

De træagtige stilke snittes bedst med en blomstersaks eller en skarp kniv. Fjern alle grene eller bær, der befinder sig under vasens kant eller i vandet.

Rosa gr 'Freedom'

rose-gr-freedom

Kaldenavn: Rose

Familie: Rosaceae

Der er ingen anden blomst, der symboliserer kærlighed som denne smukke sag, så selvfølgelig har den en fremtrædende plads i vores julebuketter. Det er trods alt hjerternes tid, hvor vi skal huske på at elske hinanden. Kig efter ekstraordinært skønne roser i din buket, der er passende til en festlig sæson fuld af selskabelighed. Vi taler klassiske dybt røde skønheder.

Tips & Tricks: Giv stilken et diagonalt snit og kom den i vasen med blomstermad. Bevar om muligt tornene på stilken, men fjern bladene. Det giver et mere rent og raffineret look i vasen.

Eucalyptus cinerea

eucalyptus-cinerea

Familie: Myrtaceae

Den er ikke bare koalabjørnenes favoritføde. Den giver dig også et mere positivt mindset. De essentielle olier fra eucalyptus bruges i vid udstrækning i skønhedsprodukter og i helsekost. Olierne har en helende effekt og giver energi til hjernen. Måske det også er forklaringen på, at eucalyptus kan gøre dig endnu mere kreativ! Dekorér dine borde, trapper og vinduesrammer med guirlander af eucalyptus eller brug dem som dekorative elementer udendørs i krukker eller sammen med andre ornamenter i haven eller på terrassen.

Tips & Tricks: Du kan forlænge stilkenes holdbarhed ved at snitte dem til med få dages mellemrum.

Salix udensis 'Sekka'

bandwilg-salix-1

Kaldenavn: Troldpil

Familie: Myrtaceae

Den japanske troldpil “Sekka” med de flotte hvidbrogede blade er en ganske særlig pileart, der kendes på dens flade, brede og krøllede rosa skudspidser. Pilen er en skattet plante på grund af dens fleksibilitet og graciøse fremtoning, og den tilfører en snert af drama i din buket. Men du kan også bare nyde den som eneste element i din vase, hvor den tager sig skøn ud. I uendelig lang tid.

Tips & Tricks: Den træagtige stilk snittes bedst med en blomstersaks eller skarp kniv. Fjern alle smågrene og blade under vasens kant.

Leucadendron 'Safari Sunset'

leucadendron

Kaldenavn: Keglebusk

Familie: Proteaceae

Denne præmierede røde keglebusk (også kaldet sølvtræ) er en pragende sag fyldt med farverige røde koglelignende hoveder. Dens dybe bourgognefarve gør den særligt velegnet til juledekorationer. Frøkapslernes træagtige og keglelignende struktur har givet Leucadendron dens tilnavn “keglebusk”.

Tips & Tricks: En leucandendron stortrives i vasen og har et langt liv. Dens grene er også perfekte som dekoration i minivaser, hvor de holder i ugevis - længe efter, du sagt farvel til resten af din buket.

Som altid med blomster er tricket til et langt og smukt liv, at de får frisk vand hver tredje dag. Husk også at holde blomsterne på god afstand af moden frugt, hvis ethylengasser speeder ældningsprocessen op. Det gælder også radiatorer og steder, hvor blomsterne står i træk.

Der er et væld af andre vidunderlige sæsonaktuelle blomster i vores julebuketter, der bare venter på at blive oplevet! Forkæl dig selv og bestil din buket i dag.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!