Guide til efterårets blomster 2019: Sæsonens skønne stilke

Hvilken blomst falder du mon for?

Tykke sweatre? Tjek. Græskar på hundrede måder? Tjek. Efterårsblomster i mættede vinrøde og gyldne nuancer? Megatjek!
Der er ikke noget som at vende tilbage efter sommeren til et hjem, der bugner af lysende skønheder, der indhyller alle rum i varme, glødende nuancer.

Må vi introducere dig til efterårets blomster, som du vil falde pladask for, når du bestiller en bloomon buket her i sæsonen. Og husk at holde dine skønheder glade som et barn på Halloween med slikfyldte lommer - med vores praktiske tips og tricks.

Dahlia

Dahlia

Populært navn: Dahlia eller georgine

Familie: Asteraceae

Hvis du er dahlia-fan (hvem er ikke det), har du sikkert lagt mærke til, at de optræder overalt i øjeblikket. Der er trods alt også over 30 varianter! Dekorative dobbelte dahlia-arter som “Love of My Life” blomstrer lige ind til den første frost sætter ind. Dahliaer (eller georginer, som vi også kalder dem), var dronning Victorias yndlingsblomst, selv om de faktisk har rødder i Mexico. De kom først til Vesten i første del af 1600-tallet under deres mexikanske navn “Acoctli”. Arriba!

Blomsterpleje: Fjern overskydende blade og knopper, der befinder sig under vasens kant.

Anigozanthos

anizoganthos

Populært navn: Kænguropote

Familie: Haemodoraceae (amaryllis)

Anigozanthos kaldes også populært for kænguropote og har rødder i Australien ligesom kænguroen. Dens usædvanlige, dekorative og velouragtige blomster har gjort den til en sand darling hos blomsterdekoratører over hele verden, og den giver da også et lynhurtigt pift til et hvilket som helst arrangement.

Blomsterpleje: Den hårdføre blomst egner sig perfekt til at tørre. Når du har nydt den i vasen i et stykke tid, så hæng den med hovedet nedad på et varmt og tørt sted en uge eller to. Og vóila! Nu har du den fineste showpiece til din minivase, som kan holde sig i månedsvis.

Rosa Aut Rosefruits

Hypericum

Populært navn: Hybenrose

Familie: Rosaceae

Bær er synonymt med efteråret. Hyben er rosens “frugt”. Grøn når den vokser, og dybrød når den modner. Blomsterne, der er tilbage på hybenrosebusken, vil udvikle sig til glinsende frøkapsler, placeret for enden af stilken. Hybenfrugterne er pakket med C-vitaminer - tyve gange mere end indholdet i appelsiner! Og jo, selv om hyben kan spises, er hybenroserne i din buket kun beregnet til at nyde med øjnene. Smut i stedet forbi din lokale helsepusher, hvis der skal hyben i din te, sirupper eller supper.

Blomsterpleje: Når du skal til at tage afsked med din bloomon buket, vil den sejlivede hybenrose stadig stå smukt. Trim stilken og sæt den i en minivase - og du gi’r din indretning det fineste efterårslook.

Hypericum

rosehip

Populært navn: Perikon

Familie: Hypericaceae

Hypericum kendes bedre under navnet Perikum eller Perikon, hvor den bl.a. bruges som et naturmiddel til behandling af depression. Men det er nu mest bærrene og ikke blomsterne, der er populære hos blomsterhandlerne. De glinsende, juvelagtige bær i perfekt pink giver buketten et muntert twist. For mange år siden blev hypericum også anbragt oven over billederne på væggen for at jage onde ånder væk.

Blomsterpleje: Hypericum har et suverænt lang liv i vasen - mindst to uger med den rigtige pleje. Snit alle stænglerne til hver 3. dag, når du udskifter vandet.

Euphorbia fulgens

Euphorbia-fulgens

Populært navn: Vortemælk

Familie: Euphorbiaceae

Der findes over 2.000 forskellige arter af Euphorbias, fra Jatropha (Buddhas maveplante) til Poinsietta (julestjerne), og 20 varianter alene af vortemælk, Euphorbia fulgens. Festlig er den at se på, så Euphorbia fulgens er også én af de mest elskede juleplanter i Mexico, hvor den stammer fra. Vi er vilde med den i vores efterårsbuketter på grund af dens overvældende mange blomster.

Blomsterpleje: Euphorbias producerer typisk en klistret hvid mælkesaft, der er vigtig for plantens overlevelse, men godt kan irritere din hud. Når du trimmer stilken eller fjerner overskydende blade, så husk at vaske hænder bagefter.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!