DIY: Sådan tørrer du dine blomster

Hvem vil ikke gerne have glæde af sin buket lidt længere? Giv dine blomster en velfortjent reprise med en rustik makeover, der holder i flere sæsoner: Det er tid til at tørre og presse!

Det tager måske lidt tid, men det er faktisk en smal sag at tørre og presse blomster, og så er det en sjov tur ned ad “memory lane” og et fint minde om en særlig oplevelse. Du husker sikkert stadig, hvordan det var at lave et herbarium i skolen? Her får du i hvert fald vores top tips, så du kan hænge en bid af Moder Natur på væggen.

Der er tre forskellige måder at tørre blomster på (lufttørring, silikone gel og at presse blomsterne med glycerin). Vi har valgt at presse dem. Hvorfor? Det fortæller vi, når du læser videre.

BLOG-driedflowers-1leftBLOG-driedflowers-1right

Det har du brug for

  • Blomsterpresse
  • Tykke, tunge bøger (som et alternativ til blomsterpressen)
  • Papkarton
  • Foliepapir (sugende papir)
  • Blomster til tørring
  • Billedramme med dobbelt glas

Egnede blomster

En blomsterpresse sikrer, at farven forbliver intakt i din blomst. Blå, røde, pink og gule blomster er de bedst egnede, fordi farven i kronbladene holder længst. Jo tyndere blade, jo hurtigere vil farven blegne.

Blomster og planter, der er gode at presse og tørre, er roser, storkenæb, violer, frøkenhat, bregner, lavendel, vejbred, mælkebøtter og visse græsarter. Du kan selvfølgelig eksperimentere alt det, du lyster, med forskellige stilke.

Lad os komme i gang!

  1. Det er nærliggende at vælge blomster, der står i fuldt flor, men gå hellere efter blomster, der er lidt ældre og på vej ind i deres gyldne periode.

  2. Vælg blomster, der ikke er for kraftige: Hvis deres “kroner” er for store, er der en risiko for, at de vil brække eller gå i stykker, når der kommer pres på.

  3. Fjern så mange blade og grønt løv som muligt – med mindre du elsker et grønt twist. Jo færre blade, jo flere blomster kan du tørre på én gang. Skær et stykke af stilken.

  4. Hold blomsterne fri for vand henover natten, så der er mindre fugt i bladene. På den måde går tørringsprocessen hurtigere, og dine tørrede blomster vil tage sig endnu smukkere ud.

  5. Anbring blomsterne med hovederne opad på foliepapiret og kartonen. Det vil trække fugten ud af blomsterne.

  6. Placér folien (eller andet sugende papir) og kartonen på blomsterne (folien først) og gentag det med så mange lag, du vil.

  7. Sørg for at presse blomsterne så hårdt som muligt, og stil blomsterpressen et mørkt og tørt sted med god ventilation.

  8. “Glem” dit lille projekt i 8 ugers tid, mens blomsterpressen gør sit arbejde. Derefter løsner du skruerne og fjerner forsigtigt blomsterne fra foliepapiret.

  9. Anbring blomsterne i en dobbelt glas fotoramme og hæng dit mesterværk på væggen. Eller stil det et sted, hvor du stolt kan lade alle beundre det.

BLOG-driedflowers-extra-leftBLOG-driedflowers-extra-right

Tip: I stedet for en blomsterpresse kan du også bruge tunge bøger (fx et leksikon). Husk altid at lægge folie eller andet sugende papir, før du placerer blomsterne i bogen, så fugten trækkes ud af bladene.

Bestil din bloomon buket nu og start planlægningen af dit tørringsprojekt.

DIY

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!