DIY: Sådan snitter du dine blomsterstilke

Tips & Tricks til holdbare blomster

Der er kun få ting i livet, der kan slå fornøjelsen ved at have friske blomster i huset. Blomster er helt bogstaveligt et stort bundt glæde! For at du kan holde dine skønheder friske så længe som muligt, får du her nogle simple tips og tricks, der er lige til at gå til. Du behøver hverken være blomsterhandler eller have grønne fingre for at få det optimale ud af dine buket, så blomsterne holder sig ekstra friske i vasen. Men lidt faktuel blomsterviden, er altid guld værd.

Så rul ærmerne op og fat en skarp kniv eller din bedste blomstersaks! Her får du nemlig alt, hvad du skal vide om at snitte blomsterstilkene til på den helt rigtige måde. Bedre kan du ikke forlænge friskheden!

Basal viden: Hvordan drikker blomster vand?

Blomsterne i din buket “drikker” vand gennem stilken. Specielt via den såkaldte xylem, en del af stilken, som transporterer vand og næringsstoffer op i blomsten. Når blomsterne først er plukkede, vil enderne på stilkene tørre ud. Derfor er det ekstremt vigtigt at skære stilkene til, lige inden du kommer blomsterne i vasen.

Vidste du det? Vi plukker vores blomster, når de er i knop, og dermed er i top stand, fyldt med oplagret vand og mineraler. Det gør, at blomsterne holder længere i vasen.

The Do’s

Stilken er blomstens livline. Når du behandler den rigtigt, hjælper du blomsten til at holde sig frisk længere. Skær ca. 1 cm at stilken i et knivskarpt snit i en skrå vinkel (godt 45° - men hvem tæller!) En super skarp kniv eller din blomstersaks gør jobbet perfekt!

Gør vasen klar. Rengør den, fyld den med ⅓ del vand og tilsæt en pose blomstermad. Læg stilkene ud på bordet, så du bedre kan arrangere dem i vasen (læs mere om, hvordan du arrangerer buketten her). Snit den første blomst til og kom straks stilken i vandet. Gentag processen med en stilk af gangen, indtil hele buketten står smukt i vasen.

ProTip: Snit stilkene til hver tredje dag, hvor du også udskifter vandet. Det hjælper blomsterne til at suge det nødvendige vand til sig.

The Don’ts

Undgå at ødelægge stilkene! Flossede og maste stilke kan ikke “drikke” tilstrækkeligt med vand. Bruger du det forkerte værktøj, risikerer du at knuse og knække stilken, så undgå sløve knive og papirsakse. Og selv om det kan være fristende med et quick fix, må du endelig ikke brække stilkene over med hænderne!

#ProTip: Fra de sejeste træagtige stilke til de blødeste af slagsen er der kun ét værktøj, blomsterbranchen går ind for - og det er blomstersaksen. Med sine kurvede ultraskarpe blade garanterer den et rent og knivskarpt snit, uden at ødelægge stilken. Det sikrer, at blomsterne i din vase kan slupre alle de gode næringsstoffer i sig, så de kan nyde et langt liv i fuldt flor!

At sprede glæde med blomster er selve missionen for os hos bloomon, og vi vil så gerne have, at dine blomster lever længst muligt i vasen. Så her får du lidt flere Tips & tricks videoer.

Vild med blomster? Lige nu har vi de mest fortryllende sommerbuketter, der fylder dit hjem med tropiske vibes og skønne farveklatter. Designet af vores stylister og bragt direkte fra avleren til din hoveddør.

Bestil blomster

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!