bloomon’s guide til vinterens blomster: Den vildeste samling af lysende skønheder

Blomster, der varmer dit hjerte og fryder dit hjem

Juledagene er forlængst overstået, det er koldt og mørkt udenfor, og det eneste, vi kan se frem til, er foråret. Enig? Nej da! Vinterens blomster står i fuldt flor og med de ny skønne designs hver uge er vores vinterbuketter som skabt til at lokke smilet frem på dit ansigt.

Find ud af, hvilke blomstrende dejligheder der lyser dit hjem op her til vinter, i bloomon’s guide til vinterblomster. Og få også vores professionelle must-do plejetips, som får dine blomster til at strutte og stråle længst muligt.

1-tullip

Tulipa

Kaldenavn: Tulipan
Familie: Liliaceae (lilje)

“Tulip mania” () var et fænomen i 1700-tallets Holland, hvor tulipanløg var mere værd end guld. Skruer vi tiden frem til i dag, kan vi bare konstatere, at tulipaner er mere populære end nogensinde og ligger på en tredjeplads på den globale liste over vores yndlingsblomster – kun overgået af chrysantemum og roser.

De stammer oprindeligt fra Tyrkiet og Centralasien, hvor de mere end 3.000 registrerede tulipanarter fås i alverdens farver. Den officielle tulipansæson skydes i gang i Holland, når de fejrer The National Tulip Day den 19. januar.

Tips & Tricks: Du skal ikke fortvivle, hvis den struttende fine tulipan, du arrangerede igår, har bøjet sig i dag. Den danser bare i vasen! Tulipaner er heliotropiske; det vil sige, at de strækker sig mod solens stråler ligesom solsikkerne. () Gør din tulipan glad ved at snitte stilken til løbende – det åbner for kanalerne, hvor vandet suges op, så tulipanen holder sig frisk længere.

2-anemone

Anemone

Kaldenavn: Anemone
**Familie: **Ranunculaceae (smørblomst)

Nej, ikke dens tætte slægtning af en koralblomst eller åkande, men en blomst der er mindst lige så betagende. Anemonen, der har rødder i både Europa, Nordamerika og Japan, hedder på græsk anemos, der betyder “vindens datter”.

I hedensk folklore mente man, at der boede feer inde i de lyse, papiragtige kronblade, der lukkede sig sammen om natten. Hold øje med varianten “Mistral Azzurro”, som giver din buket et magisk touch.

Tips & Tricks: Anemonerne i din buket bliver ved med at vokse! Du modtager dem i knop, så de er klar til at springe ud i din vase. Sørg blot for, at anemonen har plads nok til at åbne sig.

3-prunus-cerasusB

Prunus cerasus

Kaldenavn: Kirsebærblomst, sakura (japansk)
Familie: Rosaceae (rose)

Du kender sikkert bedre Prunus cerasus som kirsebærblomst. I Japan er alle helt vilde med dem, så det japanske ord for kirsebærblomst - sakura – i dag er synonymt med ordet for blomst. Oplevelsen, hvor japanerne tager ud og betragter kirsebærtræerne i fuldt flor, har også sit eget navn: hanami. Træerne er et symbol på livets helt særlige flygtige skønhed. Noget spirituelt, der er dybt forankret i buddhismen.

Tips & Tricks: Kirsebærblomster har et fantastisk langt liv i vasen, så stilken er også fin at stille i en minivase, hvor den vil holde mange uger efter, du fik den i buketten.

4-eryngium

Eryngium

Kaldenavn: Mandstro, havkristtorn
Familie: Umbelliferae (gulerødder og persille)

Honningbier, brumbasser og andre bestøvende insekter elsker de stikkende metalblå pigge lige så højt som os. Eryngium, der også kaldes havkrisstorn, har rødder i Europa og tilhører Umbelliferae-familien ligesom de aromatiske urter persille, koriander, kommen og birkes.

Under den engelske renæssance i Elizabeth 1.s regeringstid blev eryngium brugt som et kraftfuld elskovsmiddel. Shakespeare beskrev endda dens tiltrækkende evner i komedien “De lystige koner i Windsor” (5. akt, scene 5).

Tips & Tricks: Eryngium gør sig også rigtigt godt som tørret blomst. Start med at hænge den med hovedet nedad et tørt varmt sted i nogle dage. F.eks. i et køkkenskab. Kom den herefter i en minivase, hvor du kan beundre den i månedsvis!

5-ranunculus

Ranunculus

Kaldenavn: Smørblomst
Familie: Ranunculaceae (ranunkel)

Lidt svær at udtale, men let at falde for. Den elegante ranunkel med dens ekstraordinært mange roselignende kronblade er allersmukkest fra januar til det tidlige forår. Slægten har sit navn fra latin, hvor rana betyder “en lille frø”, sikkert fordi den gror vildt i sumpede områder omkring Middelhavet, hvor den stammer fra.

Funfact: Det var også en variant af ranunklen – de glinsende gule smørblomster – vi som børn holdt under hagen for at se, om vi var glade for smør. De små gule smørblomster kaldes på latin for Ranunculus repens.

Tips & Tricks: Kombinationen af et stor blomsterhoved og en skrøbelig stilk udfordrer tyngdeloven, så det er vigtigt at holde stilken så sund som mulig, så den ikke bøjer. Snit den til regelmæssigt og sørg for, at den ikke læner sig mod vasens kant.

6-ornithogalum

Ornithogalum arabicum

Kaldenavn: Fuglemælk, Bethehemsstjerne
Familie: Asparagaceae (asparges)

Hvis du kigger på en Ornithogalum arabicum og tænker “sikken gigantisk asparges”, er du ikke helt galt på den! De er i samme slægt. Denne variant, som vi herhjemme kalder fuglemælk (ornis betyder fugl på græsk), er dog lidt mere eksotisk end den beskedne asparges. Den går også under navnet Bethlehemsstjerne på grund af dens stjerneformede kronblade. Du finder den vildtvoksende i egnene omkring Middelhavet.

Tips & Tricks: En blomst, der ikke kræver særlig pleje. De stjerneformede blomster stråler i al deres glans i ugevis.

7-chrysanthemum

Chrysanthemum

Kaldenavn: Mums, kiku (japansk)
Familie: Asteraceae (asters/margueritter)

Chrysanthemum blev dyrket som en helbredende urt helt tilbage i det 15. århundrede f. Kr., inden den fandt vej til Japan. Her blev de så begejstrede for den skønne blomst med det fyldige blomsterhovede på en enkelt stilk, at den blev landets nationalsymbol. Hvert året hylder man blomsten på “Festival of Happiness” i Japan. Navnet stammer oprindeligt fra græsk, hvor ordet er sammensat af “guld” og “blomst”.

Chrysanthemums kommer i alle former og størrelser. Nogle på enkelte stilke, andre i spray-varianter med mange blomster. På jagt efter en udgave, der virkelig udstråler glæde og overskud? Så hold øje med varianterne “Saffina”, “Ksenia” og “Etrusco” i din bloomon buket.

Tips & Tricks: Regn med, at en chrysanthemum er en af de snittede blomster i din vase, der holder allerlængst. Plejer du den godt, kan den holde i en måned. Seriøst!

Basale tips til blomsterpleje

  1. Giv stilkene et skråt snit med en skarp kniv eller blomstersaks, før du kommer dem i vasen.
  2. Fjern alle blade, der befinder sig under vasekanten, og fisk evt. blade op af vandet. Hvis ikke, bliver vandet hurtigere snavset og udvikler bakterier, som forkorter bukettens liv.
  3. Skift vandet i vasen hver 3. dag og snit stilkene til, før du stiller dem tilbage i vasen.
  4. Hold altid blomsterne på god afstand af moden frugt. Frugt udvikler nemlig ethylenegas, som gør, at blomsterne hurtigere visner. Undgå også træk og radiatorer.

Der er et hav af andre vidunderlige sæsonaktuelle blomster, du kan glæde dig til i årstidens skiftende buketter. Bestil dine egne udgaver og gå selv på opdagelse!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!