bloomon’s guide til julens blomster: buketter, der stråler af fest

Festlige blomster der fejrer julen sammen med dig!

Lad os nu bare være ærlige: Vi glæder os altid til denne tid på året, hvor vi lever livet i tykke sweatre, omgivet af stearinlys, benytter enhver lejlighed til at drikke gløgg og mødes med kolleger og familie til hygge, frokoster og festlige sammenkomster. Vores nye kollektion af julebuketter, THE GIFT OF STYLE, er inspireret af juletidens sanselige energi og byder på nye, friske fortolkninger af de klassiske, julede blomsterarrangementer.

I denne guide til julens buketter møder du både sæsonens mest elskede stilke, men også nye festlige favoritter. Og for at sikre, at dine blomster stråler på smukkeste vis som en hædersgæst i hjemmet, uddeler vores blomsterstylister også lidt vise ord, der får dine blomster til at holde endnu længere.

Hippeastrum

amarylis
Kaldenavn: Amaryllis

Familie: Amaryllidaceae

Næst efter juletræet må den elegante amaryllis være en af de festligste planter overhovedet! Dens prangende trompetagtige blomster kan lyse ethvert vinterlandskab op. De mest populære julevarianter hedder „Christmas Gift“ og „St Joseph’s Staff“, men du kan glæde dig til nye, overraskende sorter i din bloomon buket. Amaryllis „Merengue“ (Hippeastrum cybister) løber med opmærksomheden. Dens lange, purpur røde kronblade minder om gigantiske orkidér. En ny juleklassiker.

Tips & Tricks: Den hule stilk kræver ekstra støtte og pleje, så skær 2 cm af i bunden. Stilken er bygget op i lag som et løg, der kan skrælle og krølle i bunden af vasen. Det kan du minimere ved jævnligt at give stilken et friskt skråsnit og komme koldt vand i vasen.

Euphorbia fulgens

euphorbia
Kaldenavn: Euphorbia, koralranke

Familie: Euphorbiaceae (vortemælkfamililen)

„It’s beginning to look a lot like Christmas.“ Ja, man får lyst til at nynne højt, når man ser alle de skønne vinterblomster, der myldrer frem i denne tid. Som for eksempel koralranken Euphorbia fulgens, der har rødder i Mexico. Dens nærmeste kusine er en anden festlig kending, nemlig julestjernen (Euphorbia pulcherrima). Det latinske tilnavn „fulgens“ betyder glimtende – og det er præcis, hvad en koralranke gør i et hvilket som helst blomsterarrangement.

Tips & Tricks: Karakteristisk for planter og blomster i vortemælkfamilien er den giftige mælkesaft, der siver ud af stilken, når den snittes. Husk altid at vaske hænder når du har arbejdet med en euphorbia.

Ilex verticillata

ilex
Kaldenavn: Vinterbær

Familie: Aquifoliaceae (kristtorn)

Med rødder i Nordamerika og det sydøstlige Canada kan det ikke undre, at kristtornen scorer maks på hårdførhed. Dens tætpakkede, lakrøde bær mellem de skinnende blade er en fest for øjnene hele vinteren og har også et suverænt langt liv i vasen. Ilex verticillata er også guf for mere end 40 forskellige fuglearter, der elsker at mæske sig i vinterbærrene. Det er ikke bare solsortens helt store livret, men også mange små vilde pattedyrs.

Tips & Tricks: Selv når du har sagt farvel til din buket, kan du stadig glæde dig over vinterbærrene, der er meget sejlivede. Stil dem i dine minivaser, så varer julen (næsten) lige til påske.

Den træagtige stilk er nemmest at snitte med en blomstersaks eller en skarp kniv. Giv den et skråt snit, så den suger mest mulig vand op. Fjern eventuelle grene, bær og blade under vasekanten.

Rosa

rosa--2-
Kaldenavn: Rose

Familie: Rosaceae

Hvis der er en blomst, der om nogen symboliserer kærlighed, er det utvivlsomt rosen. Så den fortjener en helt naturlig plads i vores julebuketter. Julen er jo hjerternes fest – og det kan rosen minde os om. Vores udvalgte variant er selvfølgelig en helt usædvanlig smuk én af slagsen. Nemlig „Pink Floyd“ - en fyldig, glitrende pink skønhed, der oser af stil.

Tips & Tricks: Snit stilken til diagonalt og kom den i vandet, der er tilsat blomstermad. Bevar om muligt tornene på stilken, men fjern gerne bladene. Det giver et renere look i vasen.

Chamelaucium uncinatum

waxflower
Kaldenavn: Voksmyrte, myrtekop

Familie: Myrtaceae (myrtefamilien)

Dufte er julen i en nøddeskal og selvfølgelig også omdrejningspunktet i vores julebuketter. Voksmyrten er med sin lette citrusfriske duft et perfekt indslag. Den lægger sig tæt op ad andre juleduftende planter fra Australien som eukalyptus, kløver og tea tree.

De nåleagtige stedsegrønne blade indeholder oliekirtler, der udsender en parfume, når de gnubbes eller knuses. Og de små, voksagtige blomster? De er lige så smukke, som de er holdbare med den rigtige pleje. Så kan du nemlig glæde dig over dem i tre ugers tid.

Tips & Tricks: En festlig sag i en buket eller alene i en fin vase. Ser skøn ud både i frisk og tørret tilstand – så hvorfor ikke bruge voksmyrter i et dekorativt bordarrangement eller som element i en romantisk krans?

Matthiola incana

mathiola
Kaldenavn: Levkøj

Familie: Brassicaceae (sennepsfamilien)

En anden velduftende skønhed i din bloomon julebuket er matthiola – eller levkøj, som vi kalder den herhjemme. En delikat sag med en duft så vidunderlig, at den indgår som topnote i vores duftlys. Den sødlige, let krydrede duft egner sig perfekt til den festlige højtid.

Tips & Tricks: Snit 1-2 cm af stænglen i et skråt snit, fjern alt grønt under vasekanten og arrangér blomsten i rent vand.

Lilium

lilium
Kaldenavn: Lilje

Familie: Liliaceae

Hvide liljer så friske som nyfalden sne har en lang historie bag sig som juleblomst. THE GIFT OF STYLE redefinerer julens festlige farvepalette med sine varme røde, livlige lilla og pudderrosa nuancer – og det gør vores liljer også! Lillum „Corleone“ baner vejen, når det gælder dekorative julearrangementer. Denne LA (longiflorum/Asiatic) lilje er en eksotisk, kastanjerød skønhed, der farvemæssigt leder tanken hen på dampende gløgg.

Tips & Tricks: Få din lilje til at holde længere ved forsigtigt at fjerne dens pollen, enten ved at plukke eller trimme dem. Hvis pollen lander på liljens kronblade kan det nemlig afkorte dens vaseliv.

Som med alle blomster er tricket til længere holdbarhed at udskifte vandet hver tredje dag og at holde dem på god afstand af moden frugt. Frugten udsender nemlig ethylengasser i modningsprocessen, og det får blomsterne til hurtigere at springe ud og visne. Hold også blomsterne væk fra træk og radiatorer.

Du finder masser af andre fortryllende sæsonaktuelle blomster i vores julebuketter. Dem skal du da opleve!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!