bloomon’s guide til forårets blomster

En praktisk lille guide til alle blomsterne i bloomon’s forårsbuketter. Plus uundværlige tips til kærlig pleje, der holder dine blomster sprøde og friske længst muligt.

Hos bloomon kan vi godt li’ at gøre tingene lidt anderledes: Vores egne blomsterstylister designer en ny buket hver eneste uge året rundt, bundet af sæsonens mest inspirerende stilke. Men – og det er faktisk det sjoveste ved det hele – vi holder det hemmeligt, indtil det ringer på døren, og du står med din buket i favnen! Så derfor – og fordi vi elsker overraskelser – deler vi ikke alle forårsblomsterne med dig her; kun vores blomsterstylisters absolutte yndlingsstilke.

Eustoma

Eustoma

Tilnavn: Lisianthus,Texasklokke, prærieensian
Familie: Gentianaceae

Denne skønhed af en Texasklokke – eller Eustoma, som er dens latinske
navn – har vi kronet med tilnavnet Miss Congeniality. Jo, ligesom filmen med Sandra Bullock (der på dansk hed “Agent Catwalk”). Direkte oversat er filmens originaltitel “Frøken Venlighed”. Det er en hårdfør og holdbar sag med yndige pæonlignende kronblade i et væld af farver, som kompletterer alle andre blomster i et arrangement. Ægte venligt, ikke sandt! Hold øje med de mange varianter i vores forårsbuketter, inklusive den helt nye model på markedet - Eustoma ‘Botanic Pink’, vinderen af den hollandske konkurrence Dutch Tulip Awards. Den er sød og vild på samme tid!

Tips & Tricks: Der er mange blade på Texasklokkens stilk. Fjern alle blade, der befinder sig under vasens kant, da de ellers kan rådne og gøre vandet uklart. Skift altid vandet ud hver 2.-3. dag.

Asclepias-beatrix

Asclepias

Tilnavn: Silkeplante
Familie: Apocynaceae (milkweed)

Har du nogensinde set så fascinerende blomsterklynger som silkeplantens? Asclepias Beatrix (som du ser her på billedet) er en af blomsterverdenens mest komplekse skønheder med kronblade, der har hybrider, hætter og horn. Wow! Udover at den ser fantastisk ud i din buket, har den også en ret enestående karakter i det fri. Den afviser skadedyr fra omkringstående planter, men tiltrækker til gengæld mange sommerfugle, der bruger silkeplanten som eneste næringskilde. Det gælder også sommerfuglelarverne fra den takvingede Monark-familie.

Tips & Tricks: Silkeplanter er meget tørstige. Giv stilken et skarpt skråsnit, før du kommer den i vandet. Du vil sikkert bemærke lidt mælkesaft fra stilken – det er helt normalt for asclepias-slægten, der også kaldes “milkweed”. Bare husk at vaske hænder bagefter!

Forsythia

Forsythia

Tilnavn: Vårguld, påsketræ
Familie: Oleaceae (oliven)

Prydbuksen forsythia er et ægte påskesymbol med sit væld af solskinsgule blomster. Den er i slægt med oliventræet og opkaldt efter den skotske botaniker William Forsyth (1737-1804), der var hofgartner hos den kongelige familie. I 1932 fik den også navnet “Vårguld” af overgartner Thrane på Skanderborg Slotsbanke, og den er elsket for sit fantastiske blomsterflor i påsketiden, hvor den lyser op. Den har også tilnavnet påsketræ, og symboliserer ligesom olivengrenen håb og forventning.

Tips & Tricks: En forsythia vokser godt. Planter du et par grene ud i haven, vil de sikkert slå rod, og om et år eller to har du måske en citrongul lille busk!

Snapdragon

Antirrhinum

Tilnavn: Løvemund
Familie: Plantaginaceae

Hvert år ved forårstid kan du se orgier af vilde løvemunde (Antirrhinum majus) i blomst i Pyrenæerne. Dens kronblade kan minde om et dragehoved med åben mund (deraf dens engelske navn “snapdragon”), mens vi herhjemme kender den som løvemund. Og det er jo mindst lige så beskrivende! Kan du se det åbne løvegab i dens blomster? De tiltrækker bier – og sjovt nok er det kun store insekter som humlebier, der kan bestøve en løvemund. De bruger simpelthen deres vægt til at åbne kronbladene, så de kan få fat i den gode nektar i løvemunden. Tryk selv forsigtigt om dens kronblade og se, hvad der sker! De vil åbne og lukke lynhurtigt som løvens gab – eller dragens!

Tips & Tricks: Fjern alle visne blomster nedefra og op. Det vil få flere til at blomstre i toppen!

Peony

Peonia

Tilnavn: Pæon
Familie: Paeoniaceae

Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest af forårsblomsterne her? I den ultrakorte, men noget så dejlige pæonsæson fra april til tidlig juni, er vores hjerter, hjem og Instagramkonti fyldte med disse skønheder.

Pæoner gennemgår en sand transformation fra en lille tæt knop til fuldt flor. Farveskalaen spænder over alt fra ferskensorbet til koralpink og fra vanille til hindbærrød. Næsten alle farver undtagen blå. Single-pæoner har en enkelt række kronblade, så de mest ligner vilde roser eller anemoner. De store volumiøse dobbeltpæoner, som “Coral Sunset” og “Sarah Bernhardt”, har blomsterhoveder, der ligner store kugler i en isvaffel.

Tips & Tricks: Nogle pæonknopper har svært ved at åbne sig på grund af det naturlige, klistrede nektar, de er dækket af. Du kan hjælpe dem på vej ved forsigtigt at rense dem under rindende lunkent vand.

Campenula

Campanula

Tilnavn: Marieklokker, Canterbury bells
Familie: Campanulaceae (klokkeblomst)

Ding dong, foråret er sprunget ud, og det bimler og bamler med skønne
farver overalt. Campanulaen er med sin række af perfekte blomster fyldt
med glade vibes. De klokkeformede blomster er rige på nektar og en favorit hos honningbier og sommerfugle. Campanula har sit navn fra latin, hvor ordet betyder “lille klokke”. Så ikke overraskende kendes den også bedre under navnet klokkeblomst. Varianten her hedder Marieklokker.

I floriografi repræsenterer den taknemmelighed, tillid og stabilitet.

Tips & Tricks: Ved ankomsten kan din campanula godt se lidt træt ud, men giv stilken et skråsnit og stil den i vasen med blomstermad. Så skal den nok vende stærkt tilbage efter et par timer.

Iris

Iris

Tilnavn: Iris
Familie: Iridaceae (freesia)

Et elegant indslag i din forårsbuket! Brug et minuts tid på at beundre den perfekte trio af buede kronblade på toppen af den lange, slanke stilk. Et sandt mesterværk. Ikke underligt, at en kunstner som Vincent van Gogh var betaget og inspireret af dens skønhed.

Irisen er opkaldt efter den græske gudinde af regnbuen, Iris, som man siger var sendebud mellem guderne og folkene, da hun besøgte jorden via en regnbue. Så kan vi måske bedre forstå, hvorfor en iris i floriografi betyder: “jeg har en besked til dig”.

Tips & Tricks: Undgå at stille din iris og alle andre blomster i direkte sollys
eller i træk. Yoyo-temperaturer i hjemmet kan afkorte blomsternes vaseliv.

Essentiel blomsterpleje

  1. Giv stilkene et rent skråsnit med en skarp kniv eller blomstersaks, før
    du kommer dem i vasen.
  2. Fjern alle blade, der når ned under vasens kant, og fisk eventuelle
    blade op af vandet. Hvis ikke du gør det, vil vandet hurtigere blive
    snavset, og det kan forkorte bukettens liv!
  3. Skift vandet i vasen hver tredje dag og giv stilkene et frisk snit, før du
    kommer dem tilbage i vasen.
  4. Hold blomsterne langt væk fra moden frugt; frugten udsender
    ethylengasser, som får blomsterne til at visne hurtigere, og det
    samme gør træk og varme radiatorer.

Der er et væld af årstidens andre forrygende blomster i vores
sæsonaktuelle buketter - bloomon’s blomsterstylister designer en ny hver eneste uge året rundt. Bestil din egen og se selv!

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!