bloomon forårsblomster april

Et sneak peak på vores forårsblomster
Der er forår i luften, og vores blomsterstylister er allerede i fuld gang med at kreere nye smukke forårsdesigns, fyldt med de bedste blomster, sæsonen har at byde på. Hver gang en ny buket lander hos dig, er det en forårsfrisk overraskelse. Måske fyldt med en af disse forårsfavoritter…

Allium

Kaldenavn: Prydløg
Familie: Amaryllidaceae (påskeliljer)

Denne stolte lyslilla sag med det kuglerunde hoved og smukke blomster kan blive op til 100 cm høj. Den er i familie med purløg, hvidløg og porrer; det er du ikke i tvivl om, hvis du snitter en bid af stilken. Så breder der sig nemlig en duft af løg. I gamle dage blev prydløg brugt til at holde fare på afstand - og det var de åbenbart gode til, for de blev senere et symbol på sejr. Prydløget har rødder i Chile, Brasilien og det tropiske Afrika, men er også udbredt på den nordlige halvkugle.

Tip: Skal prydløget glæde længere, har det brug for din hjælp. Udskift vandet i vasen hver tredje dag og snit halvdelen af stilken. Det gør det nemmere for blomsten at drikke, så den sejrende skønhed holder i mindst to uger.
allium

Forsythia

Kaldenavn: Forsytia, vårguld
Familie: Oleaceae (oliven)

Forsytiaen er et symbol på det kinesiske nytår, der fejres over hele verden. Den er også et et ægte påskesymbol med sit væld af solskinsgule blomster. Forsytia er i slægt med oliventræet og opkaldt efter den skotske botaniker William Forsyth (1737-1804), der var hofgartner hos den kongelige familie. I 1932 fik den også navnet “Vårguld” af overgartner Thrane på Skanderborg Slotsbanke, og den er elsket for sit fantastiske blomsterflor i påsketiden, hvor den lyser op. Den har også tilnavnet påsketræ, og symboliserer ligesom olivengrenen håb og forventning. Den er robust, og grenene overlever som regel blomsterne, så du kan sagtens nyde dem alene i en lille vase, der kan placeres et nyt sted i hjemmet.

Tip: Vil du holde liv i forsytiagrenen lidt længere? Så tag små stiklinger, der nemt slår rod. Kom dem i jorden i haven, og du har de smukkeste citrongule blomster på ingen tid.
forsythia-1

Salix golden curls

Kaldenavn: Piletræ
Familie: Salicaceae (pil)

Hvad ville foråret været uden piletræet! Mød proptrækkerpilen med de gyldne lokker. Den kaldes også kinesisk pil, selvom arten er opkaldt efter den japanske botaniker Sadahisa Matsuda.

Tip: Hvis du lader grenen stå i vasen længe nok, vil den sikkert slå rødder. Før du planter den ud i haven, skal du vide, at den kan vokse næsten op til 10 meter!
salix

Alchemilla

Kaldenavn: Løvefod
Familie: Rosaceae (roser)

Alchemilla er arabisk for alkymi. Middelalderens alkymister indsamlede dug fra bladene, som de mente havde helbredende egenskaber. Og folk mente dengang, at også plantens fine gule blomster havde særlige kræfter. Vanddråberne på bladene skulle være det reneste vand på jorden og blev også brugt af alkymisterne til at lave guld. Desværre uden den store succes.

Tip: Giv din løvefod lidt kærlighed og giv den rent vand hver tredje dag, og giv også stilken en friskt snit. Så skal den nok holde i to uger (ofte længere!)

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!