Bliv inspireret i 2018 med disse fem livsstils-syn

Fra Danmark til Japan. Fra hygge til Yoga. Vi kigger på nye måder at blive sundere, gladere og generelt mere afslappet på. Brug dem og gør dit 2018 endnu bedre.

Ikigai

‘’Ikigai er personligt; det afspejler det indre selv af et individ og udtrykker dette trofast.’’– Noriyuki Nakanishi, Osaka Universitet

Ikigai handler helt essentielt om at finde sit formål i livet. At lave noget berigende og finde sit eksistensgrundlag. Dette kan relateres til arbejde, familie eller noget andet. Konceptet bliver ofte krediteret for det lange liv mange japanere har. Alle har en personlig ikigai. Det er en ret kompleks kombination af at finde den perfekte balance mellem, hvad du elsker at lave, hvad du er god til, hvad du kan blive betalt for at lave og hvad verden har brug for. Dette er dog blot den simple forklaring. I virkeligheden tager det årevis at finde sin ikigai, og du finder den måske slet ikke, før du er ældre. For eksempel svarede 31% japanere i en undersøgelse fra 2010, at de ikke betragter arbejde som ikigai.

Øen Okinawa ved sydvest-kysten i Japan er ofte på tale, når det handler om jagten på en ikigai forklaring. Befolkningen har en højere levealder end den gennemsnitlige menneskelige levealder. Ikigai er indgroet i deres liv, og man mener dette er årsagen til, at folk lever så længe. Simpelthen fordi de kender deres formål i livet og lever efter det.
Din ikigai kan ændre sig, når du bliver ældre – det behøver ikke være fuldstændig fastlagt. Så der er ingen grund til at føje det til din uendelige liste af ting, du skal bekymre dig om.

Ikigai er én af vores inspirationer til FLOW; Bloomons nye kollektion af buketter.

0984-quote_Akigai--1-

Yoga

‘’Det vigtigste udstyr, du har brug for, når du skal lave yoga, er din krop og dit sind.’’– Rodney Yee, berømt amerikansk yoga instruktør

Yoga blev en mainstream fitnesstrend i de tidlige halvfemsere, efter Madonna og Geri Halliwell blev fotograferet, mens de bar yogamåtter på gaderne i London. Men konceptet er mere end bare at trimme dine mavemuskler til sommerferien. Det er en række øvelser – eller discipliner – der inkorporerer sind, krop og sjæl. Oprindeligt kommer det fra det gamle Indien. Yoga, som selvhjælpskoncept, er lidt af en fællesbetegnelse. Der er mange forskellige skoler af yoga, men generelt er det en form for motion, der involverer stillinger, som sikrer vejrtrækningen og fokus på stillingerne, så du kan lytte til din krop og være i ét med dig selv. Samfundet påvirker os til at tro, at kun ’’ydre’’ ting kan gøre os lykkelige, men den mentale læring fra yoga siger, at du skal kigge indad, for at finde lykke. Det er en skam, at alt vi kan tænke på er, ikke at falde sammen i stillingen “hunden”.

0984-quote_Yogi--1-

Buddhisme

‘’Fred kommer indefra. Søg ikke efter det ude.’’– Gautama Buddha

Siddhārtha Gautama var den første til at undervise i buddhisme for omkring 2500 år siden i Indien. Han var en prins, som opgav sin rigdom i jagten på at ende lidelse. Buddhisterne siger, at der var buddhaer – eller de oplyste – før ham, men han var den første til at undervise folket. Hans læren spredte sig til central- og sydøstafrika efter hans død og bliver nu praktiseret i Japan, Kina og Mongoliet, samt andre steder i vesten.

Buddhismen er læren om, at det meste af livet indebærer lidelse. Du kan dog blive lykkelig ved at opnå en tilstand af ’’nirvana’’, som betyder ’’at blive oplyst’’. Buddhismen siger, at for at ende lidelse, så må du give slip på det, du vil have, som du ikke kan få. Lidelse kommer altså fra begær, vrede og dumhed (husk dette, når du pendler på arbejde mandag morgen). Du må fri dig selv for intolerance og had for at være rigtig lykkelig. Og lad os ikke glemme karma: hvis du gør gode ting, så kommer gode ting igen. Buddhisterne har mange gode leveregler, og en af dem kaldes ’’Den Ædle Ottefoldige Vej’’, der blandt andet siger, at man ikke må skade andre, og at man skal opgive alle verdslige ting. Måske der findes en app, vi kan bruge?

0984-quote_Buddhism--1-

Hygge

‘’Lev i dag, som om der ikke var nogen kaffe i morgen.’’– Meik Wiking, forfatter af The Little Book of Hygge

Hygge eksploderede i 2016 som den nye hotte livsstilstrend. Nordisk inspireret hipster drikkespots poppede up, vi købte sindssyge mængder af lys og vi drak ikke længere ’’mulled wine’’ – vi drak gløgg. Men i Danmark, hvor det kommer fra, er det faktisk det modsatte af, hvad det handler om. Det er overhovedet ikke en trend. Hygge er indgroet i det danske folk og kultur. Det er mere end varme drikke, tæpper og ’’cosyness’’. Det handler om at gøre de ting, du kan lide med dine kære, føle dig tryg og rolig. Meik Wiking, der også er CEO ved Happiness Research Institute I København forklarer:

“Vi er sociale væsener og vigtigheden af dette ses tydeligt, når man sammenligner tilfredsheden folk føler i deres relation i forhold til deres overordnede tilfredshed med livet. Det vigtigste sociale forhold er tætte forhold, hvor du oplever ting sammen med andre, og du oplever at være forstået; hvor I deler tanker og følelser og begge giver og tager imod støtte. I ét ord: hygge.’’

Glem ikke: Danmark topper regelmæssigt listen over verdens lykkeligste land. Hvor hyggeligt er det ikke lige!

0984-quote_Hygge--1-

Lagom

‘’Lagom: Ikke for meget, ikke for lidt, men perfekt.’’- Ella Frances Sanders – international bestselling forfatter og illustrator af ‘’Lost in Translation’’

Lagom er et andet Scandi koncept. Oversat til engelsk fra svensk, betyder det, groft sagt, ’’ikke for meget, ikke for lidt’’ – eller ’’lige nok’’. Konceptet henvender sig til alt fra mad til drikke, til folks opnåelser. Det betragtes ikke som lagom, hvis det er for rigt eller prangende, eller hvis du blot vil tale om dette. Det overordnede nationale livssyn er ydmygt; ingen er bedre end andre. Du får ikke ekstra point fra svenskerne ved at vise dit nye Rolex ur eller fortælle dem, hvor meget du har givet for din nye bil. Måske hvis vi benyttede os af lagom til drinks efter arbejdet, ville vi undgå tømmermænd dagen derpå?

0984-quote_Lagom--1-

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!