Besat af blomster: Sådan får du flere blomster i dit liv

“I must have flowers, always, and always.” – Claude Monet

Hvorfor er det mon, vi er så vilde med blomster? Jo, de er selvfølgelig helt fantastiske. De dufter forførende og gør på et splitsekund ethvert rum stilfuldt og indbydende – på alle måder. Men ikke nok med det. Et liv med mange blomster har også dokumenteret positiv effekt på dit generelle velvære, booster dit humør og kan endda forbedre din hukommelse! Blomstrende planter har også være essentielle for udviklingen af næringsrige afgrøder som hvede, ris, majs og for mange former for medicin. Både gammel og ny medicin.

Så den er god nok: Blomster er fulde af kraft. Her er 7 kreative genveje til at få flere blomster ind i dit liv på. Hver dag.

2.-wear-a-floral-dress

1. Gå i blomstret tøj

Blomster hitter i den grad i modebilledet . Fyld dit liv med endnu flere blomster med en blomstret kjole, en jakke med blomsterbroderier eller en fin blomsterkrans om håret – eller det hele på én gang!

2. Brug spiselige blomster

En skøn buket midt på bordet er en klassiker, men hvad med blomster på tallerkenen? Gør salaten mere sexet, desserten mere indbydende og dit fladbrød mere fancy med spiselige blomster, der er så yndige, at du næsten ikke nænner at sætte tænderne i dem! Stedmoderblomster smager pebret, fyldte courgetteblomster er superlækre og et drys lavendel er prikken over i’et på alle slags kager.

Men husk, ikke alle blomster kan spises, og din bloomon-buket skal kun beundres med øjnene. Køb de spiselige blomster i din helsekostbutik eller specialkøbmanden.
4.-Drink-Edible-Flowers

3. Drik spiselige blomster

Der er mange måder at “inhalere” blomster på! Frys spiselige blomster i dine isterninger for et delikat farvepift i dine cocktails. Eller dekorér en cocktail med spiselige blomster. Blomsterteer som krysanthemum, jasmin, kamille og hibiscus smager ikke bare delikat, men har også sundhedsfremmende egenskaber.
3.-Floral-wallpaper

4. Blomstrede tapeter

Blomster og andre botaniske yndigheder i alskens former og designs trender i indretningen. Fra fine tekstiler med smukke print til blomsterbilleder og tapeter, hvor du virkelig kan skabe et stilfuldt statement i boligen.
5.-Wear-a-floral-perfume

5. Brug parfumer med blomsterduft

Hvis du elsker blomster, er du sikkert også typen, der gerne indhyller dig i en skøn blomsterduft hele dagen. Uanset om den skal være forfriskende, diskret eller bare sexet, er der flere gode bud på blomstrende dufte. Prøv for eksempel Gucci-klassikeren “Bloom” eller miks din egen signaturduft af naturlige, essentielle olier.

6. Lyt til en botanisk podcast

Blomster i ørene? Podcast om alle mulige emner er blevet super populære de senere år. Og flere af dem handler også om den botaniske verden. Lyt bl.a. til “Curated” – en podcast om design og indretning, grønne planter, bæredygtige blomster og den perfekte altan. Eller smut forbi “Mig og min have”, som Bolius står bag. Her er masser af inspirerende tips, der får det til at krible i dine grønne fingre.
7.-Admire-Fresh-Flowers

7. Nyd synet af friske blomster

Og det allerbedste til sidst: Den ubetinget bedste måde at få flere blomster ind i tilværelsen på er selvfølgelig en skøn buket med årstidens friske blomster, som du kan beundre i dit eget hjem. Giver fluks et stilmæssigt løft til boligen og spreder glæder i ethvert rum.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!