9 simple genveje til feng shui i hjemmet

Et undt og lykkeligt hjem = en glad og sund dig!

Hvis et af dine nytårsforsætter handler om blive sundere eller mere mindful, så er din billet til lykken at opdatere hjemmet med udvalgte feng shui-boostende elementer. At det så også gavner både din sundhed, produktivitet og
søvn er kun et ekstra plus!

Hvad er feng shui egentlig?

Den ældgamle kinesiske filosofi feng sui handler både om kunst og videnskab – og principperne har tusindvis af år på bagen. Feng shui – der direkte kan oversættes til “vind og vand” – har fokus på at konstruere og organisere struktur i bygninger eller i private hjem i harmoni med omgivelsernes positive energier, kendt som qi. Det omfatter arkitektur, byplanlægning og interiørdesign.

Sådan giver du dit hjem feng shui

Feng shui-filosofien er ret kompleks og har rødder i taoismen ligesom kinesisk medicin og astrologi. Her nøjes vi dog med at tage essensen af filosofien med ind i vores hjem. Du bliver uden tvivl overrasket over, hvordan få nye designmæssige indslag i dit interiør som planter og spejle kan forbedre hele harmonien i hjemmebasen.

Da tallet ni er et heldigt nummer i feng shui får du her ni genveje til positiv energi i dit hjem:

1. Ryd ud i dit rod

Hvis du ikke behøver det, bruger det eller elsker det – så smid det ud. Feng shui eksperterne siger, at et rodet hjem – især i stuen eller soveværelset – har en negativ indflydelse på os. Læs også Marie Kondo’s bog “Effektiv oprydning” med inspiration til, hvordan du én gang for alle fjerner dit rod.

Top tip: Fyld det, det skal opbevares, i bokse, kasser og æsker på dine hylder og reoler – fra skattepapirer til genbrug – og find et specifikt sted til dine nøgler. Det gør dig roligere og giver dig en følelse af overskud.

declutter

2. Grønne oaser

Planter er en vigtig ingrediens i god feng shui. Husplanter skaber en beroligende grøn oase, der kan booste dit velbefindende og reducere stress. De grønne sager renser også luften i hjemmet, så der skabes positiv energi og en kontakt med naturen.

Top tip: Vi elsker luftrensere som Phlebodium (ulvefodsbregne), fredslilje, gummitræ, violinfigen og bregne. Philodendron og bambus i potter siges også at kunne tiltrække velstand.

greenoasis

3. Blomster, blomster, blomster

Blomster siger mere end ord. De taler et universielt sprog, er grønne helbredere ligesom planter og kan give dit et spirituelt løft. Farvrige friske blomster er en kilde til grænseløs kreativitet og styrker dit selvudtryk.

Top tip: Som en blomstervirksomhed elsker vi naturligvis at fylde alle rum med alle slags sæsonaktuelle blomster, som kan fremme glæden året rundt! De mest populære blomster i feng shui er pæoner, lotus, kirsebærblomster, orkideer, påskeliljer og chrysanthemum.

flowers

4. Med rødder i elementerne

Et hjem i balance giver et sind i balance. Skab harmoni ved at inkorporere alle fem elementer – jord, træ, ild, vand og metal – både fysisk og symbolsk i boligen. Hvis du eksempelvis føler dig demotiveret, så fyr op i hjemmet med ild-elementer som stearinlys eller et mønstret rødt tæppe.

Top tip: Vil du skabe balance mellem alle fire elementer? Og er dit hjem fyldt af neutrale hvide farver med meget metal? Så kan du eksperimentere ved at tilføje ild- og træelementer som fx planter og puder i dybe, varme toner.

balance

5. Omfavn farverne

Skru ned for energistrømmen med livlige farver på væggene eller som kunstværker i hjemmets fællesområder. Det får de positive vibrationer til at blive hængende. Du behøver ikke farve hele huset turkisgrønt. Du kan bare nøjes med lidt enkle farvepift her og der og stadig få glæde af fordelene. En enkelt væg med farverigt tapet byder på masser af positive vibes.

Top tip: Vi er totalt forelskede i de skønne farver og mønstre på de moderne tapeter fra Roomblush, som matcher planter og blomster helt perfekt!

moodblush

6. Velstand i en vase

Er du vild med blomster, er vaser også en væsentlig del af dit hjem. I feng shui bruges velstandsvasen til at kurere pengesorger og styrke strømmen af rigdom og medgang. Fyld feng shui velstandsvasen med små ting, der betyder noget for dig personligt; fx guldmønter eller sten og pyritkrystaller.

Top tip: For ekstra god feng shui kan du prøve at tilsætte vasen jord fra en af dine rige venners have. Eller hent jorden i et område fyldt med frodig, livlig energi.

prosperityinavase

7. Reflektér lyset og energien

Sørg for mest muligt naturligt lys i hjemmet for at booste produktiviteten og glæden. Et stilfuldt og hurtigt quick-fix er spejle, som får rummet til at virke større og mere rummeligt og siges at kunne fremme velstand, når de placeres tæt på hoveddøren.

Top tip: Når du hænger et spejl op, så sørg for, at det reflekterer lyset og ikke roder eller fylder i en tætpakket bogreol.

mirror

8. Brug tilbehør med omtanke

Når du har fået styr på dit rod og renset ud i alt det unødvendige, har du sikkert lyst til kuratere en fin samling af udvalgte designobjekter og møbler, der betyder noget. Boligens accessories fungerer som en slags “energiankre”, der kan medvirke til positiv eller negativ qi i dit hjem. Vores omgivelser påvirker os konstant, også på det ubevidste plan.

Top tip: Hvis det står fremme – om det så er et ur, en lysestage, en figur, et kunstværk eller en bog – er det meningen, at det skal inspirere dig, vække varme minder eller fungere som et skulderklap for en særlig præstation.

accesoires

9. En fontæne af ønsker

Ifølge principperne i feng shui skulle vand, der befinder sig tæt på din hoveddør, repræsentere velstand. Din døråbning er et af de vigtigste områder i dit hjem, da det er selve “qi-munden” – stedet, hvor alle (gode) energier flyder ind. En feng shui vandfontæne inviterer velstanden indenfor i hjemmet og fjerner en stillestående energi.

Top tip: Et akvarium (med to eller få andre fisk) fremmer også heldet. Faktisk er næsten alle hjem i Hong Kong designet med et indbygget akvarium ved hoveddøren for at sikre god feng shui energi!

Men husk, at noget af det vigtigste, når du går i gang, er at starte langsomt op, hygge og more dig med dig og nyde hele processen – det er god feng shui!

Start med give hjemmet feng shui nu og her ved at tilsætte en buket af årstidens friske blomster, leveret via din “qi-mund” – også kendt som hoveddøren.

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!