Pæoner: 9 grunde til, at vi elsker pæoner – forårets yndlingsblomst

Vi bliver aldrig trætte af pæoner. Læs her hvorfor!

En af de bedste ting ved foråret – bortset fra solen – er, når pæonsæsonen rammer os. En blomst, der har hele hovedet fuldt af forår. Så lad os hylde en af Moder Naturs smukkeste gaver!

Er du klar til et ordentligt skud pæon? Her får du nemlig de 9 sjoveste facts (plus en håndfuld brugbare tips) om den skønne Paeonia. Blomsten, der er elsket af instragrammere og blomsterhandlere over hele verden. Det er ikke svært at se hvorfor.

peony-inbouquet

1. Held og lykke

Med sine overdådige mængder af kronblade, blide farver og søde dufte giver det næsten sig selv, at pæonen er forårets mest populære bryllupsblomst. I floriografien repræsenterer den alt, hvad der er godt og positivt: Et lykkeligt ægteskab, held, rigdom, ære, nærvær, skønhed og kærlighed.

2. Den fineste ædelsten

Pæoner er lige så dyrebare, som de ser ud. En ædelsten, der skal passes på. Planten producerer kun blomster én gang om året – fra sent i april til juni. Skærer du en blomst af, kommer den kun tilbage en enkelt gang året efter.
Når en pæon først står i vasen, blomstrer i fem til syv dage. Du kan forlænge holdbarheden ved at stille den køligt og ikke i direkte sollys.

peony-image1

3. Fra knop til fuldt flor

Man skal ikke skue pæonen på størrelsen af knopperne. Når de ankommer i din buket, har de små fine tætte knopper. Men SÅ åbner de sig med et imponerende blomstervæld, så store som kålhoveder! Nogle pæoner kan nå op på hele 25 cm i diameter.

Husk at give en stor buket pæoner masser af plads til at blomstre på. Så kom ikke for mange af dem i samme vase på én gang.

4. Helbredende virkning

Pæonen har sit navn fra Paeon, en mytisk sagnfigur fra den græske mytologi. Pæonurten er blevet brugt i århundreder i kinesisk medicin. Ekstrakterne fra pæonroden skulle kunne kurere alt fra mavesmerter og urinvejsproblemer til astma og akutte infektioner.

5. Et langt og rigt liv

Selv om pæonerne i din vase kun blomstrer kortvarigt, er deres naturlige levetid længere end os menneskers. En sund plante kan holde i over hundrede år, hvis man passer godt på den!

6. Sød som honning

Nej, det er ikke klæbrig honning, der sidder på dine pæoner og gør dine fingre klistrede, når du rører ved dem. Det er naturlige sukkerstoffer med en nektar, der tiltrækker blomsterbestøvende insekter – så vi kan få endnu flere pæoner!

Sommetider kan pæonen have lidt svært ved at folde sig helt ud, fordi dens blomsterblade sidder fast. Giv den førstehjælp ved at holde den stadig lukkede knop ind under vandhanen med lunkent vand – med hovedet nedad - så det klistrede lag skylles af. Det skulle få pæonen til at folde sig helt ud din vase.

peony-image-3

7. Tiltrækkende duft

Pæoner fås i stort set alle farver, bortset fra blå, og de har de skønneste dufte med noter, der spænder over alt fra citrus til moskus. Pæoner, der blomstrer tidligt på sæsonen, er ofte fantastisk farverige, lysende og intenst duftende. Senere i pæonsæsonen blomstrer de dobbeltbladede pæoner i de fineste pasteller med en diskret blomsterduft.

8. Det store pæonvalg

Pæonfans kan forkæle sig selv til overflod: Paeoniaceae familien tæller ikke mindre end 6.500 arter, skal man tro det Amerikanske Pæon Selskab! Den koralfarvede pæon “Coral Charm” i din buket er noget ekstra specielt: Når dens blade folder sig ud, ændres farven langsomt. En af naturens små overraskelser.

9. En skjult besked

Sidst, men ikke mindst, bærer pæoner på et indbygget budskab: “Optræd altid med værdighed og respekt, vær ikke bange for at indrømme dine fejl – og del din kærlighed med så mange som muligt”. Det budskab bakker vi fuldt ud op om. Må vi alle tage lidt af pæonernes visdom med ud i foråret.


bloomons buketter er unikt anderledes og originale. Hver eneste af vores ugentlige designs er håndbundet af sæsonens smukkeste og mest inspirerende blomster – inklusive pæoner som “Coral Charm” og “Sarah Bernhardt”. Bestil nu og oplev glæden ved friske blomster i dit hjem, lige når det passer dig.

Bestil blomster

Annoncer

Image Alternative Text

Instagram blomstrer!